KunstdrejerforeningenKjøbenhavn

b lo t for a t vise dem deres R e ttig h e d e r og P lig ter, uden

at h ø ste F ru g te rn e deraf? D a er d e t jo ligerviis som at

vise den H u n g rig e og V a n d sm æ g te n d e M aden ud en at

y d e h am n o g et deraf.

Nu m a atte m an vel endv idere

sp ø rg e , h v ad h a r D rejerlau g ets M estre fo rseet sig med,

at de skal see sig saaledes u fo rsky ld t k ræ n k et og u n d er

try k t i deres lovlige og m ed F lid og B eko stn ing erhv erv ede

N æ rin g sv e j, og hvo rv ed og v ed hvilke M eriter h a r disse

m ed deres falske og u rig tig e B enævnelse g jo rt sig for

tjen te til, ud en a t efterleve og efterrette sig de aller-

naad ig ste L au g sartik ler og øvrige A n o rd n in g e r, a t for

fæ rd ige hv ad dem lyster.

D ette m aae jo aldeles stride

im od vor allern aad ig ste K ong es land sfad erlige G odhed

og R etfæ rd igh ed , der vil, at E n h v er skal leve og ernæ re

sig a f det, d er m ed R e t og B illighed k an tilkomm e ham ,

og hvo rtil h an h a r g jo rt sig fo rtjen t, o g , ud en at g jø re

n o g et In d g re b

i andres N æ rin g sv ej, æ de sit eg e t B rød.

Med H en sy n til alt F o ra n fø rte og Ø n sk er p aa sta ae r

D rejerlaug ets M estre og In teressen te r, at disse saa ofte

b enæ v n te Been- eller saak ald te K u n std reje re m aae, n aar

de i F rem tid e n ag te at fo rarb ejd e alt T ræ d re je rb e jd e,

lige m ed L au g sm estre n e, d a vo rde fo rpligtede til, ifølge

F o ro rd n in g en a f

2 1

. M arts

1 8 0 0

den

te P arag rafs

B yd ende, at in d træ d e i D rejerlau g et og forfæ rdige M ester

stykk e efter den i D rejerlaug ets A rtik lers

de Post, eller

i M angel h e ra f at den væ g rer sig derfor — hvilket m an

dog ikke skulde fo rm ode, da de kalde sig K u n stn ere

d a i an d e t F a ld bliver aldeles fo rb u d t at befatte sig m ed

n o g et T ræ d re je ra rb e jd e, som ifølge A rtik lern es is te P o st

ene og alene tilhø rer T ræ d rejern e. I m o d sa t F a ld bu rd e

disse K u n stm a g ere forenes til en C o rpo ration , for at d er

dog i F rem tid en kund e blive nog en b ed re O rd en ib land t