KøbenhavnVandværk

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER

modsat sin oprindelige Bestemmelse bleven et Eksempel paa de saakaldte

»kunstige Grundvandsanlæg«, der blandt andet bruges i Gøteborg, hvor et

dertil egnet Areal oversvømmes med Overfladevand, der senere i en vis Af

stand opsamles gennem dybe Boringsanlæg som kunstigt Grundvand.

Hosstaaende Figu r viser Maksimums og Minimums Vandstanden i Dam

hussøen for Aarene fra 1857 til 1908. Det vil ses, at det næsten hvert Aar

har været muligt at fylde Søen, der kan rumme

å 7 Millioner Tdr. Vand,

med det tilstrømmende Overfladevand under Foraarstøbrud fra det ca. 1 □ Mil

store Opland (naar Søen i Aarene omkring 1899 ikke er bleven helt fyldt,

hidrører dette fra særlige Arbejder ved Ledninger og deslige, der har været

hindrende herfor). Naar undtages de tørre Aar 1857—58 har der selv i den

Periode, hvor Søen tjente til Byens Forsyning, kunnet holdes en passende

Vandstand deri.

Ved Søens Anlæg i sin Tid som en vigtig Beholder for

Københavns Vandforsyning, har man næppe tænkt sig Muligheden af, at den

paa ovennævnte Maade skulde komme til at tjene Øjemed, der dog maa siges

at ligge betydeligt udenfor

det tilsigtede.

Temperaturen a f Van

det fra de underjordiske

vandførende Lag er ca.

2 0

C. og ens hele

Aaret, idet Aarstidernes

Temperaturforskel udj æv-

nes i de store Dybder, og Vandets Temperatur derved kommer til at svare til

Aarets Middeltemperatur. Med Hensyn til opløste Stofler saa indeholder det heraf

omtrentlig 400 Milliontedele, væsentlig bestaaende a f kulsur Kalk. Vandet

bliver herved noget haardt, men Kalken fjernes dog let ved Opvarmning hen

imod Kogepunktet, hvad der spiller nogen Rolle ved dets Anvendelse til visse

industrielle Øjemed. De Stoffer, Vandet kan have optaget i sig fra de øverste

Jordlag, og som kan være skadelige for dets Anvendelse som Drikkevand,

taber det hurtigt igen ved dets langsomme Nedsynkning gennem Istidens Ler-

og Sandlag, der jo underkaster det en grundig Filtrering. Derimod optager

Vandet paa sin Vej nedefter gennem disse Lag navnlig kulsur Kalk og Jern-

forilte paa Grund a f dets Indhold a f Kulsyre, der giver det en vis opløsende

Evne over for Kalk og Jernforbindelser. Indholdet af Jernilte er vel ikke

stort, idet det kun udgør ca. 2 til 3 Milligram pr. Liter i Vandet fra Sønder-

søanlæget og Kilderne, og er i hygiejnisk Henseende ganske uskadeligt, men

det spiller dog i teknisk Henseende en ret vigtig Rolle, da det nødvendiggør,

at Vandet a f den Grund maa underkastes en ret omstændelig Renselsesproces.

Idet nemlig Jernet som kulsurt Jernforilte holdes opløst al Vandets Overskud

Grafisk Frem stilling af Maks.- og M in.-Vandstanden

i Damhussøen.