83 / 135
72
VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER
150 Fod under Terrænet, men kun til ca. 90 Fods Dybde, til nogle pletvis
optrædende Stenlag i denne Dybde. — Langs Kildedalen og i Lille Vejleaa-
dalen findes de vandførende Lag derimod i Hovedsagen i de øvre Dele a f
Saltholmskalken, der her ved Gletschernes Virkning er bleven knust og sønder-
flænget i større og mindre Brudstykker, gennemsatte a f Revner i alle Retninger,
hvorved er dannet en mægtig Stenfaskine, hvori Vandet kan samles og ledes.
Undertiden maa man dog hore et godt Stykke ned i Kalken, inden del lykkes
at skaffe Vand, formentlig fordi man i saa Tilfælde er truffet paa et større
sammenhængende Brudstykke a f Kalken, men ellers gælder som Regel, at de
dybere Dele af Saltholmskalken er saa temmelig sprækkefri.
Et Jordlags Vandføringsevne vokser stærkt med Kornstørrelsen og omtrent
i samme Forhold som Kvadratet af denne. Derimod er Vandrejsningen eller
den Stighøjde, Vandet kan naa i et Borerør, der sænkes ned i et Jord lag, uaf
hængig a f Lagets Kornstørrelse og beror udelukkende paa, hvor stort et hy
draulisk T ryk Vandet staar under i det omhandlede Lag. Fører man f. Eks.
et Borerør ned i et dybtliggende fint Sandlag, vil man meget vel kunne linde
en betydelig Vandrejsning, maaske 20 Fod eller mere over Terrænet, men
skærer man delte Borerør over i Højde med Terrænet, vil man alligevel kun
faa en ringe Vandmængde, fordi Vandet kun langsomt kan strømme til Bore
røret gennem det fine Sand. — Sandet forvolder i det hele meget ofte Ulemper
ved Udnyttelsen af Boringer, idet det, naar det trænger ind i Borerørene, hurtig