GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

I Understøttelseskassen havde Medlemsskabet været obligatorisk

for Fagforeningens Medlemmer, hvorved forstaas, at ingen kunde være

Medlem af den ene Kasse eller Forening uden samtidig at være Med

lem af dem begge, og dette Forhold blev ret naturligt bevaret ved Op

retteren af den statsanerkendte Arbejdsløshedskasse. Dette Forhold

blev

dog

ikke mødt med udelt Sympati, og i Begyndelsen af 1908 frem

sattes paa et Bestyrelsesmøde, »paa flere Medlemmers Vegne«, et Øn

ske om, at den obligatoriske Forpligtelse blev ophævet, saaledes at

Medlemsskabet i Arbejdsløshedskassen blev gjort frit for hvert enkelt

Medlem.

Bestyrelsen modsatte sig dog enhver Reform paa dette Omraade,

og da der ikke var indbragt noget Forslag, medens man ikke havde

undgaaet at bemærke, at Spørgsmaalet i høj Grad beskæftigede et

Antal Medlemmer, bragte Bestyrelsen selv Sagen frem ved en General

forsamling, hvor man, med Sekretæren, Thorvald Knøfler, som Ord

fører, stærkt fremhævede Nødvendigheden af at bevare Medlemmer

nes obligatoriske Pligt til at være Medlem af baade Fagforeningen og

Arbejdsløshedskassen samtidig.

Enkelte Medlemmer har udtalt Ønsker om en Adskillelse af de to

Kasser, men et stort Flertal af Medlemmerne har tilsluttet sig Bestyrel

sens Standpunkt, og Generalforsamlingen vedtog derefter, at Medlems

skabet fortsat skulde være obligatorisk og begge Kasser administreres

i Fællesskab.

Det viste sig imidlertid, at den udtalte Frygt for Splid som Følge

af den obligatoriske Forpligtelse, ikke var ubegrundet.

Da Kassen modtog sin Statsanerkendelse den 1. December 1908,

havde den ialt 85 Medlemmer, men allerede ved Afslutningen af det

andet Aarsregnskab var Medlemstallet dalet til 56, og først i Regnskabs-

aaret 1 9 1 1 - 1 9 1 2 havde man igen naaet det Antal Medlemmer, som

Kassen havde søgt Statsanerkendelse paa.

Spørgsmaalet om at udvide Arbejdsløshedskassens Virksomhed til

at være landsomfattende, som allerede havde været drøftet i Forbin

delse med Forhandlingerne om at søge Statsanerkendelse, men som

egentlig var ment paa den Maade, at man ganske simpelt skulde optage

Medlemmer fra Provinsen i Kassen i København og altsaa uden at

det skulde være nødvendigt at oprette særlige Afdelinger for disse Med

lemmer, fik mere Aktualitet først ved den uventede Tilslutning fra

Svendene i Roskilde, senere ved Oprettelse af Fagforeninger i Nykø

150