man fuldstændigt skulde afvise Fagforeningen, medførte, at man med
alle Midler søgte at undgaa Sammenkomster ved Fællesmøder, hvilket
Fagforeningen gentagne Gange havde anmodet om.
Man var naturligvis ganske klar over, at det omtalte Tilsagn kunde
skabe Vanskeligheder for Lauget selv. Imellem Lauget og Fagforenin
gen bestod en Overenskomst, som man ikke kunde frigøre sig for uden
ved at opsige den. En Opsigelse vilde dog i alle Tilfælde forudsætte
nye Forhandlinger, og det havde man ved Løfte bundet sig til at und
lade, men man kunde ikke frigøre sig for Opfyldelse af Svendenes For
handlingsret ved en Paastand om, at Foreningen af 1905 repræsente
rede Svendene, idet denne Forening paa dette Tidspunkt kun omfat
tede 25 Medlemmer imod Fagforeningens 80 Medlemmer. Laugets Be
styrelses Standpunkter overfor de to Foreninger vilde derfor sikkert i det
lange Løb have vist sig at være uholdbart, og der vil ikke være noget
urimeligt i, at baade Fagforeningen og Laugets Bestyrelse følte det som
en Befrielse, at Splittelsesforeningen ophørte at eksistere.
Fagforeningen var nu igen alene om at repræsentere Fagets Løn
arbejdere, og længe varede det ikke, førend Spørgsmaalet om at søge
Løn- og Arbejdsforholdene forbedrede, blev optaget til Drøftelse.
Paa en Generalforsamling den 3. Marts 1907 vedtog Foreningen at
opsige Overenskomsten og nedsatte samtidigt et Udvalg, som skulde
udarbejde Forslag til ny Overenskomst. Forslaget skulde dog forelæg
ges en ny Generalforsamling, førend Forhandlingerne med Lauget
kunde paabegyndes.
Medens Meningerne ved denne Generalforsamling var udelte, idet
Forslaget om Opsigelse var vedtaget aldeles eenstemmigt, var det
samme ikke Tilfældet i et Bestyrelsesmøde nogle Dage senere. Kassere
ren, Oluf Hansen, fremsatte nogle økonomiske Betragtninger vedrø
rende Fagforeningens Muligheder for at kunne yde sine Medlemmer
berettiget Hjælp, i det Tilfælde, at man kom ud i en Konflikt, og kræ
vede, at man først sørgede for at skabe en tilstrækkelig stor Kassebehold
ning, hvilket der dog ikke var nogen Sandsynlighed for, at man kunde
skabe, fordi alle hans Anstrengelser for at indkassere de ugentlige Kon
tingenter, havde vist sig forgæves. Paa en direkte Forespørgsel herom
svarede Kassereren, at Foreningen kun vilde have imellem 10 og 20
Medlemmer, saafremt kun de, som havde betalt deres Kontingenter,
skulde medregnes.
153




