15 / 159
RENAISSANCE
B
l a n d t
Udstillingens historiske Afdelinger udgjorde Renaissancen den første — af den simple
Grund, at Guld- og Sølvsager fra ældre Tid ikke er bevarede i Privateje, men maa stu
deres paa Nationalmuseet. Da dette ogsaa rummer en rig Skat af Renaissaneesolvtoj, var det paa
Forhaand ikke at vente, al Udstillingen paa dette Omraade skulde bringe meget nyf. De fleste
af dens Renaissaneesager var da ogsaa Varianter (il de fra Nationalmuseet (jfr. min Dog »Drikke
horn og Sølvtøj«) kendte Typer fra Tiden 1600—1650, men enkelte ny Former saas dog ogsaa,
deriblandt flere af betydelig Interesse.
Meget fremtrædende paa Udstillingen var den rørformede Bægertype med en kerubsmyk kel
vreden Ring el Stykke over Foden og graverede Arabesker langs Overkanten. Som jeg har paa
vist i »Drikkehorn og Sølvtøj«, S. 50, gaar Typen tilbage til nurnbergske Ornamentslik fra 16.
Aarh.s Midte og Slutning; bl. a. tindes et tydeligt Forbillede mellem de Stik, der skyldes
M e s t e
ren af 1551« (afbildet nævnte Sted). Udstillingen indeholdt liere særdeles gode Fksemplarer af
denne Type fra dens Blomstringstid 1600—1625 (se Nr. 27—35), og rummede ogsaa et godi Ma
teriale til Belysning af dens Degenereren efter Renaissancetiden (Nr. 61 66). Ogsaa af den an
den Bægertype fra Renaissancetiden,
Sølv romeren,
indeholdt Udstillingen flere gode og el enkelt
udmærket Eksemplar (Nr. 36—40). En tredje almindelig Renaissancefype, den rørformede Drikke
kande med graverede Arabesker, var ganske vist kun repræsenteret paa Udstillingen ved to Eks
emplarer, men af dem var til Gengæld det ene særdeles ejendommeligt og rigt i Udførelsen
(Nr. 3), helt dækket af graverede Ornamenter, stærkt afvigende fra hvad vi ellers kender af Re-
naissancekandcr af denne Type, ikke mindst ved de franske Ornamentstik, der ligger Iil Grund
for Gravurerne, og morsomt ved den Sammenblanding af verdsligt og gudeligt, som er saa ka
rakteristisk for Tiden; i vore Dage vilde man næppe linde paa at smykke en Diikkeikande med
Fremstillinger og Indskrifter, der i saa høj Grad minder om Livets Forkrænkelighed. Kanden
har ogsaa Interesse ved at bære Odense Stempel; sammen med flere Drikkekar paa National
museet vidner den om, at Guldsmedekunsten blomstrede i denne By i Renaissancetiden; som
bekendt er del skønneste danske Guldsmedearbejde fra Datiden, Christian Ls Krone, udført af
Odensemesteren
D i d r i k F i u r k n .
Blandt de Typer af Benaissaneedrikkekar paa Udstillingen, der ikke findes repræsenterede
paa Nationalmuseet, er der Grund til at fremhæve de fire »Borgermes terbægere Ira København
(Nr. 16—19) af Form som smaa Laagpokaler; Typen er ganske ligesom det rørformede Bæger
og Sølvrømeren af sydtysk Oprindelse. End mere Grund er der dog lil at fremhæve en Bolle
af kinesisk Porcelæn — eller som Datiden vilde have sagt:
indiansk S ienføj1
i -Sølvindlalning
(Nr. 7), sikkert et af de ældste Stykker i sin Art og af en egen ædel og fin Holdning i Udfø
relsen. Den er tillige det ældste kendte Stykke med Københavns Stempel i den nu brugelige
Form (Byens Vanben med Aarslal ved) og er morsom som en 300 Aar gammel forløber lor
en Genre, der nutildags dyrkes med stor iver, — Særdeles ejendommeligt i sin Arf ei ogsaa
det store Laagbæger fra Knudsgildel i Malmø (Nr. 60).
1 Jø rg en Olrik, Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden, S. .>0 ff.