2
RENAISSANCE
Af Renaissanceskeer bragte Udstillingen flere værdifulde Varianter til de tidligere kendte Ty
per; fremhæves kan bl. a. Nr. 4—5 med kugleformet Knop og Nr. 48—49 med Arabesker i fladt
Relief paa Skaftet. — Typisk for sin Tid er ogsaa den ottekantede Flaske til Altervin (Nr. 58).
- Morsomme er de hidtil ikke fremdragne Sølvlaag til Seglkapsler fra Rigsarkivet, delvis i Niello-
arbejde (Nr. 8—14), hvorpaa Dr. Mackeprang har henledt min Opmærksomhed.
Angaaende Stemplingen af Sølvsager bragte denne Afdeling af Udstillingen ikke meget nyt
udover nogle enkelte københavnske Guldsmedestempler, der hidtil ikke har været kendte1. Stem
pelpligt var paabudt Guldsmedene lige fra Kong Hans’ Tid; men Oldermændene, der efter 1540
skulde prøve Lødigheden og sætte Rystemplet paa, har vistnok taget sig denne Opgave ret let;
i al Fald er der ikke bevaret mange Bymærker fra Renaissancetiden, øg Udstillingen bragte ingen
ny ud over de allerede kendte: København (tre Taarne), Odense (Lilje) og Næstved (kronet NE).
Naar hertil kommer, at Guldsmedene ofte stemplede med deres Bomærke og ikke, som senere,
med Forbogstaver, kan det ikke undre, at de fleste af Renaissancestemplerne fra Danmark ikke
lader sig identificere2. — Udstillingens Renaissanceafdeling var ikke talrig nok til, at man kunde
udfinde lokale eller provinsielle Ejendommeligheder, men det maa iøvrigt tilføjes, at saadanne
heller ikke lader sig paavise i større Udstrækning paa det rige Materiale af dansk Renaissance-
sølvtøj, som Nationalmuseet rummer, og Renaissancetiden danner da i saa Henseende en afgjort
Modsætning til Enevældens Tid, hvor Forskellen mellem Hovedstads- og Provinsarbejde er ret
paa faldende.
I Spidsen for Renaissanceafdelingen staar to udenlandske Arbejder, der hvert paa sin Vis
vidner om, at kun ganske enkelte danske Renaissanceguldsmede hævede sig op i Højde med
de bedste Mestre i Udlandet. — Det ene er Malmø St. Knudsgildes ældste Pokal (Nr. 2), skæn
ket dette af Frederik 2., og sikkert den pragtfuldeste Renaissancepokal, der er bevaret indenfor
Danmarks gamle Grænser. Dens Stempler havde hidtil ikke været kendte, og det skal ikke næg
tes, at det var med et lønligt Haab om at redde dette Pragtstykke for dansk Guldsmedekunst,
at Forf. i sin Tid rejste til Malmø for at hente denne Udstillingens største Kostbarhed, som
Knudsgildet med saa stor og paaskønnelsesværdig Imødekommen havde indvilget i at udlaane.
Dette Haab slog dog fejl, idet det viste sig, at Stemplerne var fra Antwerpen, hvad der iøvrigt
har sin betydelige Interesse, da man véd, hvor livlige Christian 3.s og Frederik 2.s kunstneriske
Forbindelser med Flandern var. Stilen er en pragtfuld Højrenaissance med fliget Cartoucheværk
i dettes tidligste Udgave. — Det andet St}dvke (Nr. 1) er en lille Kande af det fineste Nurnberg-
arbejde i tidlig Renaissancestil, ogsaa paa sin Vis et enestaaende Stykke, der ligesom det fore-
gaaende har været i dansk Eje fra gammel Tid, idet den bærer
E l l e n M a r s v i n s
Navn og Vaa-
ben. — Om Medtagelsen af disse udenlandske Arbejder henvises til Forordet.
1 Om D atidens Opfattelse af S templets Retyd nin g v id n e r følgende U d d rag a f Aalborg R aad stu eb o g for 8. F e b r u a r lGO."),
d e r g o d h ed sfu ld t e r mig m ed d e lt af m in Kollega, Magister Hugo Matthiessen: Anders S k ræ d d e r stæ v n e r Anders C h risten sen
G uldsm ed og for Retten frem la gd e et Sølvbælte, som h a n sagde, at Anders G u ldsm ed hav d e gjort, og tilspu rgte h am , om
h a n k u n d e benægte, at det v a r h a n s Arbejde. — Gu ld sm ed en s v a re r skriftligt: — »at d ersom
m in S tim p
findes p a a sam e
Arbede, th a a e r ieg pligtige dertill att s u a re saa vist som th e t vforfalseket er. Men th e r s om m in
stim p
icke findes th e rp a a ,
th a fo rm e n e r ieg mig aldielis In ted t b ø r at s u a r e dertill.« — (Anders S k ræ d d e r o p tr æ d e r som F u ldmæ g tig fo r Velb. Mand
C laus N ielsen til Langdall). 2 Om Stemp lin g henv ises iøvrigt til »D rikk eho rn og Sølvtøj«, S. 43—44 og 50, og B e rn h a rd Olsen,
»De k jø b en h av n sk e Guld sm edes Mærker«. Dette sidste Væ rk citeres i det følgende altid med Bogstaverne K. G. M.