S_DanskeSølvarbejder

RÉGENCE

7 Par Lysestager.

12 Skeer. — 18 Gafler. — 18 Knive. — Sennepsdaase og Peberbøsse.

1 Kuffert 850 Lod (425 Rd.). — 2 Spejle med Sølvrammer (200 Rd.). — 6 Lampetter 448

Lod (224 Rd.).

Et Skrin med adskillige Plusser besat etc. (128 Rd.).

Desuden blandt

Porcelænet: 8 blaa Stenkruse med Sølvlaag. — Ialt Sølvtøj 106 Numre til Vurderingssum 8600

Rd. — Endv. 51 Smykker til Værd 5828 Rd. og af Guld 208 Numre til Værd 1671 Rd. Af

Guldet fremhæves: et Filigranskrin 307* Lod (250 Rd. 1 //

8(3). —

1 Tallerken 267* Lod (211

Rd.). — 2 Rægere 12 Lod (104 Rd.). — 2 Skeer, 1 Kniv, 1 Gaffel (67 Rd.). — 1 Flaske med

Diamanter og ægte Perler 14 Lod (126 Rd.). — 58 Knapper. — 2 Ure med Kæde (200 Rd.).

Endelig fandtes paa Støvringgaard Sølv til Værdi 425 Rd. 3

(3.

Sølvtøjet maatte da følge med Tiden og føje sig efter de ny Moder; kun indenfor Haand-

værkslavene boldt man stadig paa de gamle Drikkeskikke og de gammeldags Pokaler og Drikke

kander. Disse havde overvejende holdt sig til den simple Rørform som den mest praktiske lil

Drikkekar, hvorimod de nymodens Skænkekander lil The og Kaffe, Themaskiner, Sukkerbøsser

og -daaser, Thedaaser o. s. fr. næsten altid var bugede. Typisk for Tidens Smag er del nu, at

alle disse bugede Flader ikke faar Lov lil at staa glatte, men brydes af radiale Ribber eller

Knæk, det saakaldte »fladknækkede« Arbejde, der optræder allerede i 1720’ernc for omkring

Midten af Aarhundredet at vige Pladsen for de vredne, svejfede Knæk, der karakteriserer Ro-

cocoens Blomstringstid. De fleste af disse »knækkede« Sølvarbejder har ingen egentlig Orna

mentik, men virker kun ved Formens og Arbejdets Elegance; dog forekommer ogsaa drevne

Ornamenter, især paa Lavspokaler, Lavsskilte, Kruslaag og Lugtedaaser. Ornamenterne kan

bestaa af en skæv Rifling (som i foregaaende Periodes Slutning), men bestaar dog overvejende

af elegant acanthusprydet Baandværk eller af Cartoucher omgivne af symmetriske Acanthus-

sving og Muslinger, og stammer væsentlig fra de i Louis 14.s senere Aar virkende franske

Ornamentstikkere Bérain og Marot. Denne Ornamentik holder sig paa mange Metalarbejder,

Dekuperingsarbejder m. m. en Tid lang efter Rococoornamentets Fremtrængen. Ogsaa i denne

Periode spores en vis Forskel mellem det mere elegante københavnske Arbejde og det mere

robuste Provinsarbejde; lærerigt i saa Henseende er det bl. a. al sammenligne de statelige Vel

komster Nr. 231, 287, 313 og 334. — Af Typer paa Sølvtøj er der foruden all det ovenfor

omtalte Kaffe- og Theservice i fladknækket Arbejde Grund til at fremhæve de balusterformede

Lysestager, der i denne Periode optræder meget almindeligt (Nr. 225—6, 304—5, 307 8, 312,

397—8, 399—400), flere Kruslaag af smukt Arbejde (227—29 m. 11.) saml Smykkedaaser og

Hovedvandsæg; endelig forekommer ogsaa flere al de gammeldags Bægere og Drikkekander.

Sketypen forbliver den samme som i foregaaende Periode; blandt de udstillede Skeer var ingen

af en saadan Interesse, at der var Grund til at afbilde dem. — En Særstilling som udenlandsk

Arbejde indtager Hankeskaalen Nr. 282, som er gjort i Augsburg; den var medtaget paa t d-

stillingen, fordi den ifølge sin Gravure har tilhørt Frederik 4.s anden Dronning Anna Sofie

Reven tlow.

Om Stemplingen i indeværende Periode er ikke stort at lil løje ud over, hvad der er sagt

om det foregaaende Tidsrum. Foruden de københavnske Stempler tindes Bymærker Ira Hel-

singør, Ribe, Aabenraa og Sønderborg; Ira Nationalmuseet og Dansk holkemuseum kendes

endvidere Bymærker fra Næstved; men de fleste Provinsguldsmede nøjedes fremdeles med at

stemple med deres Mestermærke uden at sætte Bymærke ved Siden al.