S_DanskeSølvarbejder

ROCOCO

Grund til at fremhæve de mange Sukkertænger og Glødtænger (til Tænding af Tobakspiber), ofte

udstyrede med en Fugl, der utvivlsomt viser, at vedkommende Genstand er en Fugleskyd

ningspræmie. Skeerne er i Hovedtrækkene af samme Type som i de to forudgaaende Perioder;

dog er Skaftet ikke længer trefliget, men afrundet i Enden, og oftest prydet med Rococoorna-

menter, graverede eller i Relief. Ved Siden af de almindelige Spiseskeer forekommer nu ogsaa

Flødeskeer, Fiskeskeer, Potageskeer, Puncheskeer og Ragoutskeer. Lavssølvet bevarer de gamle

Former, men Ornamentikken følger med Tiden. Af de gammeldags Drikkekander og Bægere

tindes kun forholdsvis faa Eksemplarer. Ogsaa i denne Periode er der Grund lil at fremhæve

en vis Forskel mellem de københavnske Sølvarbejder, der røber større Elegance og en mere

rutineret Haand, og Provinsbyernes Sølvtøj, der er djærvere i Udførelsen (se f. Eks. de svejfede

Ben paa Nr. 447 og 5(12—4, jIT. 412) og stundom morsomt i sin Naivetet som f. Eks. Nr. 448.

løvrigt er det iøjnefaldende, at de københavnske Sølvarbejder allerede i denne Periode — i Mod

sætning lil de foregaaende — forekommer i langt større Antal end Provinsguldsmedenes og

aabenbart er ved at tage Luven fra disse — en Udvikling, der i de følgende Tidsrum træder

endnu stærkere frem, og som vistnok maa beklages, fordi den medførte Tabet af de værdifulde

Stilvarianter, der var affødte af en vis ejendommelig og djærv, om end stundom lidt kejtet

Selvstændighed i Komposition og Udførelse, der havde præget Sølvarbejderne fra de mindre

Købstæder i den ældre Enevældes Tid. Stemplingen af Sølvet i denne Periode er ikke væsens

forskellig fra de foregaaende to Perioders; Provinsguldsmedene er stadig meget sparsomme med

at anvende Bymærker; der findes saadanne fra Odense og Kalundborg (Byvaaben), Stege og

Vejle (Byens Navn i Kursiv); fra Nationalmuseet og Dansk Folkemuseum kendes ydermere

Stempler fra Næstved (kronet N E), Viborg (Byens Navn i Kursiv samt Byvaaben), Helsingør

og Ribe (Byens Vaaben). Smaasager som Daaser, Hovedvandsæg o. 1. mangler forøvrigt oftest

Bymærke, selv om de er gjorte af københavnske Guldsmede; jfr. ovenfor S. 24.