til sine Efterfølgere at studere Møntvæsenets indre Liv,
Udvikling og Kronologi.
I de følgende Generationer blev mange Forsøg gjort
paa at afhjælpe denne Mangel; men jeg gaar dog ikke for
vidt ved at sige, at da Mr. Barclay Head i
1874
i The
Numismatical Chronicle offentliggjorde sin Artikel om
Tidsfølgen i det Syrakusanske Møntvæsen, virkede det
som en Aabenbaring. For første Gang var der bragt or?
ganisk Sammenhæng i, hvad der forelaa af Mønter fra
et af de vigtigste Mønt?Værksteder, og de Resultater, der
var naaet, har i Hovedtrækkene bevaret deres Gyldighed
den Dag idag. Hans Afhandling fik Efterfølgere: Mono?
grafier over enkelte Byer saasom Chios, Ephesus, Elis og
flere; men først og fremmest de mønsterværdige Kata?
loger over British Museums Samlinger, Kataloger, der var
saa fuldkomne, at de kun er blevet overgaaet af sig selv,
idet hvert nyt Bind ligetil det sidste har været en For?
bedring af de foregaaende. Og endelig maa nævnes det dri?
stige Eksperiment — Gentagelsen af Eckels Arbejde efter
de nye Synspunkter — nemlig den store Synopsis af det
græske Møntvæsen, udgivet af Mr. Head, under Navnet
Historia numorum i
1887
.
I Mr. Heads Spor fulgte en hel Skare fortrinligt udru?
stede yngre Studerende, som Percy Gardner, Arthur
Evans, McDonald, vor udmærkede Gæst, Mr. Hili, og
mange andre. Den ny Bevægelse tog ogsaa Fart i de andre
Lande: Frankrig, Tyskland — hvor det store Værk Cor?
pus numorum antiquorum desværre synes at ligge hen
som en Torso, næsten som det tyske Verdensrige selv —
153