163 / 168
II. TALE V E D F O N T A I N E B L E A U
Mine Herrer
og
Damer.
D
e t
er en gammel Skik i de nordiske Lande at sige
Tak for Mad til Værten. Det er en praktisk Skik
især før Opfindelsen af Skylleskaalene, fordi man derved
fik Lejlighed til at benytte Amphitryons Fingre til at tørre
Hænder i; paa den anden Side kan man strides om, hvor?
vidt det er videre æstetisk. Som en Barbar fra Norden
tillader jeg mig nu ikke desto mindre at følge vor gamle
Skik og paa mine Landsmænds Vegne sige Tak for Mad.
Men jeg vil ogsaa gerne takke for noget mere; først og
fremmest, fordi De har haft den fortræffelige Idé at føre
os udenfor Paris og har ladet os se noget andet end selve
den store By. De bøder derved paa en Fejl, der i Alminde?
lighed begaas af Pariser?Farere, men i hvilken disse dog
ikke er de eneste Skyldige. Paris lider for sine Fortrin;
den er altfor tiltrækkende og derved alt for fængslende.
Man rejser hjemmefra med de bedste Hensigter om at se
andet i Frankrig end Paris, men naar man er ankommet
dertil, er der saa meget at se, saa meget at studere, at
Dagene gaar, og Ferien er tilende, før man endnu har
været udenfor Byen. Det er for Eksempel endnu ikke lyk?
156