Tidligere betragtet som Begyndelsen til de bildende Kun*
sters Udvikling i Frankrig er den nu blevet berøvet denne
Hæder ved det
19
de Aarhundredes grundige Forskninger
over den rette Sammenhæng, der viser tilbage til den fran*
ske Middelalders langt kraftigere og mere nationale Kunst.
Men ikke destomindre hidrører meget af det, vi beundrer
indenfor den dekorative Gren af Deres Kunst, fra denne
Fontainebleau*Skole. De har dog maaske snarere vist os
et smukt Minde om den end en endnu eksisterende Virke*
lighed. Tidens Tand og, værre endnu, Restauratorernes
Hærgen har ødelagt en Del, og det desværre det skønne*
ste, af det, der fordum vakte Tidens Beundring. Idet vi
passerede gennem Salene, erindrede jeg pludseligt et Sted
i Komtesse de Boigne, født Osmond’s henrivende Erin*
dringer, hvor hun beskriver de Fester, Kong Louis Phi*
lippe gav, da hans Restaurering af Slottet var tilendebragt,
og den Stolthed, man da følte over det afsluttede Arbejde.
V i deler ikke fuldt ud disse Følelser. Men hvad der er til*
bage er alligevel saa stærkt, saa smukt og saa malerisk, at
det selv i den nuværende Tilstand, forringet og borgerlig*
gjort, fremkalder en dyb Beundring.
Men lad os ikke for den Skole, der bærer Navn efter
Slottet Fontainebleau glemme, hvad Skoven har skænket
det
19
de Aarhundrede, nemlig hin anden Fontainebleau*
Skole, der er os kærere end den gamle. Det er her, Theo*
dore Rousseaus store tragiske Sjæl fandt sit Udtryk i Bø*
genes og Egenes majestætiske Stammer, at Diaz saa de Sol*
pletter mellem Træerne, der endnu fortryller os, det er her,
at alle det moderne Frankrigs store Landskabsmalere eller
158