138 / 413
128
Formaliteter.
Maven ind og skyde Brystet frem , drage Skuldrene tilbage, holde
Hovedet med en lige Hals i Vejret, saa Hagen ligesom efter Blyvægten
altid maa være i lige Linie med Panden og Maven. Armene maa
hænge lige ned, i den venstre Haand holder man Stokken, saaledes
at Spidsen »negligent« bagtil falder til Jorden, og under venstre Arm
holder man Hatten med Pullen udad og Spidsen frem, saa man strax
kan tage fat paa det rette Sted, naar den skal sættes paa.
Kvinder maa staa i samme Stilling, men de har ikke Behov at
lade begge Armene hænge ned; »de kan uden Affektation bære dem
liggende for sig tæ t ved Livet, dog ikke med sammenfoldede Fingre,
som naar man læser en Bøn, men med over hinanden sammenlagte
og lidt nedad bøjede Hænder, paa det de hverken skal ligge for højt
imod Brystet, ikke heller for dybt i Skjødet eller trykket for tæt til
Livet. Ikke heller har Armene og Hænderne Behov altid at ligge
stille, ligesom de var fastlimede, naar man er i Konversation og hvor
adskillige Bevægelser er fornødne, men den ene bør undertiden med
Manerlighed bevæges, fornemlig naar hun har en Vifte, et Tørklæde,
et Blomster, en Buket eller noget saadant i Haanden«.
»Armenes Bevægelse i Gangen, naar et Menneske véd at føre
og bevæge dem efter Velanstændigheds Regler, er en stor Sirat for
Legemet. Thi om En endskjønt gjør nok saa skjønne og gravitetiske
Skridt, fører ogsaa Legemet smukt lige og commode frem paa faste
og vel sluttede Ben, men lader derhos enten som et Træbillede Ar
mene paa begge Sider hvile altfor tæ t ved Livet, ligesom de var
limede, eller som et Sceleton (Benrad) lade dem slingre uordenlig hid
og did, eller og, om han har sin Stok i Haanden, fægte farlig om
sig hen i Vejret imod Sagens N aturel, saa ser det dog altsammen i
højeste Grad uartig og affekteret ud. Men at man da ogsaa herudi
kan faa et vist Reglement, saa vil jeg sige: Man maa i Gangen
lade den venstre Haand naturlig hænge ved Siden og imidlertid
bevæge den højre, i hvilken man holder Stokken, skjønt ogsaa uden
Stok, lidt frem og tilbage, dog saa, at naar den højre Fod gaarfrem ,
den venstre Arm da ogsaa føres frem og den højre tilbage« osv.
Hatten maa hverken være for stor eller for lille, maa altid være
vel opfæstet, apteret og udstafferet; den maa sættes saaledes paa Ho
vedet, at Knappen kommer til at sidde paa den venstre Side og
Spidsen akkurat over Næsen, og det maa paaagtes, at den sidder
lige. Naar man tager den af, griber man den ved Randen ikke langt