KøbenhavnPaaHolbergsTid

Gjæstgivergaarcle.

221

han rigtig hed) Mogens Skov var medvirkende, og da navnlig om den

usikre Fremtid, som disse havde netop paa den Tid.

Af Gjæstgivergaarde var Fortunen i Fortunstræde, en Del af

nuværende Hotel Royal, hvis Ejer nævnes 1722 som Christian Ibsen

Kok. En anden er nævnt foran som Tyons i Højbrostræde. Disse

Gjæstgivergaarde i Byens Midte søgtes af fornemme Rejsende, især

Udlændinge. I »Den pantsatte Bondedreng« kaldes Ejerne af et saa-

dant Værtshus Mester, den ene hed Mester Jakob, der vel skal være

den fornævnte dygtige Kok Mester Jakob. Mester hed en saadan,

fordi han var udlæ rt i Professionen som i ethvert andet Haandværk.

En søgt Gjæstgivergaard var allerede den endnu bestaaende

»Tre Hjorter« paa Vestergade. I den tredie Satire skriver Holberg:

»Jeg ej beskrive kan, mod elvte Juni Tide,

for eders Skyld, hvad jeg maa i »Tre Hjorter« lide«.

I »Den ellevte Juni« (1, 4) logerer de to Fremmede her, thi de vilde

vove sig at gaa derfra til Toldboden mutters alene. Studenstrup (2, 1)

vilde ogsaa tage ind der, men Henrik faar ham derfra, idet han siger,

at der er saa uroligt. Her var virkelig ogsaa uroligt paa denne Tid.

»Herbergereren«, der hed Peder Sørensen Berg, og hans Kone Anna

drev en besynderlig Forretning med at skaffe Theologer Præsteembeder.

Folk sendte hende Anvisninger eller Penge, naar de søgte et Embede,

og hun akkorderede med dem om, hvor mange hundrede Rigsdaler

hver skulde give efter Kaldets Beskaffenhed; en saadan Overens

komst blev opsat som andre retsgyldige Dokumenter, hvorpaa Sum

men blev deponeret hos hende, alt under Foregivende af, at hun

skulde bruge Pengene til at bestikke højere Vedkommende, medens

hun dog ogsaa selv betingede sig noget for sin Umage. Herfor blev

hun 1725 dømt til Spindehuset og hendes Mand blev forvist fra Kjø-

benhavn; Aaret efter slap hun dog med at forvises Byen39).

»Knapnæring« laa ogsaa paa Vestergade. I Holbergs tredie

Satire opfordrer han Hans Mikkelsen til at holde op med at skrive,

for at han kan have Ro:

»saa jeg min Potte 01 kan drikke udi Ro

paa Vestergade i Knapnæring Numer To«.

I »Den ellevte Juni« (2, 1) har Studenstrup Adressebrev til sin

Fæ tter Mels Christensen; det er imidlertid sandsynligt, at Knapnæring

ikke var noget Gjæstgiversted, thi den rette Mels Christensen siger