286 / 413
Bankerot.
2 7 7
hos mig at fordre, derom og mine efterladende Effekter og Bohave
videre bekræfte.
Med forblivende
ædle Hr. Byfogeds Tjenere
Hendrik Schrøder.«
Derpaa indfandt Rettens Folk sig i Huset, Bohavet blev regi
streret, Døre og Vinduer forseglede, Vinduerne i Mandens Kontor be
trukne. Den Bortflygtede maatte saa underholde sig, som han bedst
kunde, indtil han kunde slutte Overenskomst med sine Kreditorer.
Den begyndte med en Henvendelse til Byfogden om at faa Boet over
givet, men Brevskriveren forblev usynlig, thi hans Opholdsted forties
viselig i Brevet, hvis det da ikke er skrevet i Slutteriet.
»Ædle og velvise Hr. Byfoged Seingior (!) Envold Brun. Ønsker ham
Guds Kaade, Fred og al Lyksalighed.
Hvem, der fattes Ild , den søger i Asken, og hvem der er i
Kød, søger Hjælp.
Gud er min Kød og Trang bedst bekjendt, og hvad jeg har, og.
min fattige Kone, der med liden Søn i denne langsommelige Tid har
forsøgt, og endnu (Gud bedre) daglig maa forsøge, saa fremt ikke
nogle Guds Børn vil lade sig min Kød gaa til H jæ rtet, thi det er
nu førstkommende 3die April tre Aar, siden jeg maatte forlade mit
fattige Hus, hvad jeg i værende Tid har førsøgt, er den gode
Gud bedst bekjendt. Mens som jeg finder, at til Guds Hjælp
skal være Menneskens H jæ lp, og jeg veed, at ædle Hr. Byfoged er
en Guds Mand, som haver Medlidenhed med den Nødtrængende, da
kommer jeg med min aller ydmygste Bøn og Begjæring til hannem,
ydmygst bedende, at han vil have den store Godhed for mig, og ved
hans store Forsorg lade kalde mine Kreditorer for sig, for at komme
til en Slutning med dem, som jeg ved Guds Hjælp vil haabe sker,
naar gode Hr. Byfoged vil have den Godhed for mig og mit fattige
Hus, at lade dennem kalde, ikke tvivlende, at Herren jo skal bevæge
deres haarde Hjærter imod m ig, da min bedrøvede Tilstand dennem
noksom er bekjendt, saa vil jeg gjerne (i hvor slet den er), om det
ikke andet kan være, akkordere med dennem, og gjerne, af den Velsig
nelse, som Herren mig forunde vil, meddele dennem, naar de vil
tegne til min Frelse, thi jeg ikke tvivler paa Herrens Velsignelse.
Gode Hr. Byfoged, maa jeg nu med dette inkommodere hannem,