295 / 413
2 8 6
Jøder.
ten havde sat 5 Jøder i Arresthuset og, da disse klagede til Kon
gen, oplyst, at der foruden 65 bosatte Familier opholdt sig 13 frem
mede Jøder, hvem den havde kaldt op paa Raadstuen, for at de
skulde give Oplysning om Grunden til deres Ophold. De 6 »reti
rerede« derpaa ud af Staden, de 2 var »Skutzjøder« fra Altona og de
andre 5 var de arresterede.. Kongen lod dog ogsaa dem slippe, imod
at de med Skibslejlighed overførtes til Tydskland, efter at det først
var forkyndt dem, at de vilde blive straffede med Arbejde paa Bre-
merholm, hvis de indfandt sig igjen i Kongens Riger og Lande. Den
ene af Jøderne havde et lille Barn med sig, der maatte forblive her,
til det blev saa gammelt, at det selv kunde afgjøre, hvilken Religion
det vilde tilhøre.
Magistraten udtalte sig altid meget skarpt mod Jøderne og deres
Næring. I en Skrivelse af 4. November 1726 henviser den til sine
ældre Erklæringer, hvori den udførlig havde paavist, »hvor præjudi-
cerlig Jøderne ere for denne Stads Indbyggere baade i Almindelighed,
saa vel i Henseende til deres Gudstjeneste, som er forargelig, som til
deres Handel og Yandel, der lige saa vel er hemmelig som aabenbar,
at vi ej tillige skal erindre og tale om den højst fordærvelige Trafik
med Aager og ubillig Rente af rede Penge, som de udlaane, og hvor
nær de ligesom udsuge trængende Folk, som maa betjene sig af dem
til at søge Penge til Laans«.
Jøderne havde nu allerede længe haft Tilladelse til at bo her.
De fleste boede i Læderstræde, Kompagnistræde og tilstødende Gader,
havde deres Synagoger, Kirkegaard, Skoler og særligt Menigheds-
Forstanderskab, til hvis Revselse Øvrigheden undertiden henviste
Enkelte, der havde forset sig.
Naar de greb ind i andres Næring, er det ikke saa underligt
at man klagede; saaledes gjorde Skræderne, da nogle Jøder fra Ud
landet havde indført en anselig Mængde forfærdigede og tildels kost
bare Klædninger, som de havde faaet ind toldfrit under Foregivende,
at de havde været brugte 13).
Det eneste Middel, en fattig Jøde havde til at forblive her i
Landet, var at lade sig døbe; derved opnaaede han ikke alene Til
ladelse til at faa Borgerskab, men fik ogsaa let særlige kgl. Privile
gier. 1727 fik 2 Jøder, der begge var døbte 1722, Privilegium paa
at øve Skomager- og Skræderprofessionen. u ) En Anden, der var
døbt 1704. fik samme Aar Tilladelse til, efter at have vundet Bor