Gadernes Urcnligked.
67
mændene eller Ejerne selv, medførte megen Forsømmelighed, thi Snav
set laa længe sammenfejet i store Hobe, idet Folk undskyldte sig
med, at de ikke kunde faa Heste og Vogne til Leje og at de ikke
kunde enes med Vognmændene om Betalingen, naar de ikke havde
fuldt Læs til dem; de, der selv havde Heste og Vogn, mente ikke at
være mere forpligtede til at føre bort fra deres Huse, Fortov og Gader
end deres Naboer. For at forebygge dette, blev der ved Forordning
af 14. Marts 1702 paalagt en Afgift af alle Ejendomme og der blev
ansat en Inspektør over »Renoveringsværket«, der skulde baade lade
feje Gaderne og med tillukkede Vogne og Karrer bortføre Urenligheden.
F ra Hovedgaderne skulde alt være bortfejet om Sommeren inden Ivl.
8
og om Vinteren inden 10, men paa Torvene efterat Bønderne var
bortkørte, paa Torvedagene nemlig om Sommeren Kl. 5, om Vinteren
Kl. 3; fra Kirkernes Omgivelser skulde bortføres om Eftermiddagen
paa de Dage, der gik forud for Kirkegangsdage.
Ved hver Vogn eller Karre skulde der være en Klokke, til at
advare Folk om at bære deres Fejeskarn ned og ikke lægge det paa
Gaderne. Det stod dog enhver frit for at betale Inspektøren for. at
feje Fortovet og rense Rendestenen. Det blev ogsaa ved denne Lej
lighed forbudt ved Ligbegængelser at strø Sand udenfor Huset iste-
denfor at feje. Renovationsvognene havde Plads langs Volden mellem
Larslejstræde og Studiestæde.
Alt dette kunde være godt nok, hvis det blev forsvarlig udført,
men der kom jævnlig Klager.
6
. Now 1714 skrev Politi- og Kom-
mercekollegiet til Politimesteren: »Vi erfare, at det er en stor
Aarsag til at saa megen Urenlighed paa adskillige Steder her i Staden
samles, at Indbyggerne ikke passe paa at lade sammenfeje Skarnet
paa deres Fortov paa de Dage og Tider, Karrerne komme at bort
føre det, men enten sammenfeje det om Lørdagen og andre Hellig
dagsaftener i Dynger, hvilke siden straks igen udkøres og udspredes
paa Gaden, førend det bliver bortført, eller og de ganske lade Uren
ligheden ligge usammenfejet, da Skarnvognene og køre det forbi
uden at tage det med«. »Endelig klages og især meget over. at
Urenligheden ved Helliggejstes Kirke og paa Amagertorv samt paa
Nørregade ej paa Lørdagaftener og andre Helligdagsaftener bortføres,
som er gaaende Folk til største Inkommoditet paa deres Kirkevej,
da dog den om Gadernes Renholdelse udgangne Forordning af Dato
25. April 1702,
6
. Artikel allernaadigst tilholder, at Bønderne om