163 / 206
156
B E L Y S N IN G S V Æ S E N E T
med G a s; men da det ikke er tilstrækkeligt, tilfø
res der som tidligere omtalt fra V a lb y G asvæ rk gen
nem Vestre G asvæ rk Gas, der ledes ind i Beholderne
p aa Sundb y Gasvæ rk.
Gasvæ rket h ar 6 Ovne å 9 Retorter, betjente a f
et W est’s kombineret Lade- og T ræ kk em ask in eri
med E lek tricitet som D rivk raft.
Der findes Kondensere, E xh au sto re r, T jæ reu d sk il
lere, V askere og Ren sere sam t M aalere og R egu la
torer.
P roduk tion sevnen er ca. 12 000 m 3 pr. Døgn,
men der er F o rsla g inde om Bygn ingen a f 3 Ovne
med vertikale Retorter, der sk al kunne producere
ca. 20 000 m 3 pr. Døgn.
Der er 2 Gasbeholdere, den største paa 30 000 m 3
Indhold.
Ku llene oplosses i G asvæ rk shavnen a f de der
væ rende K ran er og transporteres pr. Je rn b an e ud
til Ku lhu set paa Sundb y Gasvæ rk.
Ledningsnettet
h a r en sam let Længde paa omtrent
46 1 km . Ledn ingerne er Støbejernsledn inger med
D iam eter fra 1067 mm til 76 mm . Fo rud en Køben
h avn forsynes fra 19 10 ogsaa K astrup i T a a rn b y
Sogn paa Am ager med Gas fra København s Gas
væ rker.
Gaspriserne, der ved det første Gasvæ rk s Anlæg
i 1858 b lev fastsat til 7 Kr. pr. 1000 engelske K u
b ikfod, er senere adsk illige Gange nedsat. I 1880
indførtes en sæ rlig P ris for Gas til Motorbrug, i
1888 for al Gas, der ikk e anvendes til B elysn ing.
P risen v a r da 4 Kr. 50 Øre for Gas til B elysn ing ,
3 Kr. 50 Øre for Gas til andet B rug pr. 1000 engel
ske Kub ikfod . Denne sidste P ris nedsattes i 1890
til 3 Kr. Ved Metersystemets Indfø relse i 1 9 1 1 fast
sattes P risen til henholdsvis 16 Øre og 1 1 Øre pr. m 3.