159 / 206
152
B E L Y S N IN G S V Æ S E N E T
ind lagdes Gas i adsk illige E jendomm e og E tab lisse
menter fra sm aa private G asapparater, og i 1854
vedtog Komm unalbestyrelsen at anlægge et offent
ligt
Gasværk.
Det er det nuværende »Vestre Gas
væ rk« ved Ivallebodstrand.
Gadebelysn ingen be
gyndte med 2200 Gaslygter, og d. 4. December 1857
tændtes Gassen første Gang pa a København s Gader.
Væ rket b lev drevet a f Kommunen selv.
Sam tidig med Anlæget a f det første Gasvæ rk be
gyndte
det elektriske Ly s
at vise sig. Det lyste fø r
ste Gang en Aften i August 1857 fra en Lyg tepæ l
p aa K ristian sbo rg R idebane. Det første komm unale
E lek tricitetsvæ rk ,
Stationen i Gothersgade, b lev
bygget i Aarene 1890— 92.
De Væ rker, som nu sørger fo r B yen s B elysn ing,
er fø lg end e:
1. GASVÆRKERNE
Vestre Gasværk
ligger ved Halm torvet og er det
ældste a f ¡Gasvæ rkerne, an lagt 18 57. Dets G rund
a real er ca. 7 ha.
Ku lsk ibene lægger til ved G asvæ rk shavnen , h vo r
de losses ved »Huntske« K ran er med »Grabs«, h vo r
efter Ku llene ad en højtliggende K abelbane føres
ind paa Gasværket. Udlosningen i Ku lhu sene sker
ved autom atiske Vogne a f Hunt’s Model. Retort
huset, der er bygget i 1885, h ar 32 Ovne a 9 R e
torter, der betjenes a f W est’s Lad e- og T ræ k k e
m ask in eri med com prim eret Lu ft.
P roduk tion s
evnen pr. Døgn er ca. 55 000 m 3. Desuden findes
et V andgasvæ rk , (Humphreys & G lasgow), der kan
producere ca. 15 000 m 3 pr. Døgn carbu reret Vandgas.
T il Gassens øvrige Behand ling findes de sædvan
lige A pparater: Kondensere, E xh au sto re r, T jæ reud -