53 / 206
46
SKO LE VÆ SEN ET
gende siden 1844 ikke alene paa Grund af Befolk
ningens Tilvækst, men ogsaa paa Grund af en For
skydning fra Privatskolerne til de offentlige Skoler.
Medens der 1844 bestod en Mængde ganske smaa
Privatskoler (123 med under 100 Elever i hver), har
disse, efterliaanden som Undervisningen i de offent
lige Skoler blev bedre, og der stilledes større Krav
til Skolernes Udstyrelse og Lærernes Kvalifikationer
og dermed sammenhørende højere Lønning, været
nødt til at gaa ind, da Forældrene hverken har
kunnet eller villet udrede de derved nødvendiggjorte
højere Skolepenge. De billige offentlige Skoler har
her løst en vigtig Samfundsopgave, og da man i den
senere Tid har været utilbøjelig til at forøge Beta
lingsskolernes Antal, har ogsaa vor Friskole skiltet
Karakter og har nu mere Karakter af en Folkeskole
end af en Almueskole. Fra 1. April 1915 er Forskellen
mellem Kommunens Betalingsskoler og Friskoler
ganske ophævet, idet alle Kommunens Skoler fra
den Tid skal være Friskoler.
Et Par særlige Skoler skal endnu omtales. 1878
oprettedes der en Ekstraskole med Internat for 26
Drenge, »som unddrages Forældres eller Værgers
Myndighed, fordi Børnene vedvarende gør sig skyl
dig i Skulkeri eller viser slet Opførsel«. 1909 op
rettedes der en Dagarbejdsskole for 50 Drenge, i
første Række for saadarine, der henvistes til den af
Værgeraadene. I et Cirkulære Ira Skoledirektøren
af 1. November 1909 udtales: »Dens Bestemmelse
er at værne svage Karakterer blandt Børnene mod
Hovedstadens Fristelser og Farer, specielt saadanne
Børn, som allerede har skejet ud, om end i ringere
Grad, og som Forældrene ikke evner at værne, skønt
de i og for sig maa betragtes som ansvarsbevidste
og ordentlige Mennesker, saa at det ikke maa anses