84 / 206
F O R S Ø R G E L S E S V Æ S E N E T
77
Love, a f hvilke Fattigloven og Loven
0111
Alderdoms-
understøttelse til værdige trængende udenfor Fattig
væsenet, begge a f 9. April 189 1, er de væsentligste.
De Midler, der i ældre Tid havdes til Raadig-
hed, stammede alle fra Velgørenheden og F rivillig
heden, men efterhaanden som de trængendes Antal
steg og Pligten til at hjælpe erkendtes i større og
større Omfang, blev det nødvendigt at drage Om
sorg for, at Indtægterne kunde strække til, saaledes
at i det mindste den uafviselige Nød kunde afhjæ l
pes. Tvende kongelige Gaver kan siges at have
dannet Grundfonden for Fattigvæsenets Formue, nem
lig et a f Frederik II i 1574 skænket Beløb a f 10 000
Rdl. og et a f Christian IV i 1630 skænket Beløb a f
23 150 Rdl. Hertil sluttede sig en Mængde a f pri
vate skænkede mindre Kapitalbeløb og Bygninger,
»Sjæleboder«, der anvendtes som Friboliger for hus
arme. Frd. 1708 giver nærmere Regler for Kollige
ringen til Fordel for Fattigvæsenet og indeholder
Bestemmelser om Afgifter til Fattigvæsenet ved Køb
og Salg a f faste Ejendomme og a f Auktionssummer,
Mæglerforretninger o. a. Hertil kom senere Afgiften
a f Komediespil, Embedsgager, Lotteriafgifter, Andel
i Assistenshusets Overskud m. v.
De stadig sti
gende Udgifter bragte imidlertid Fattigvæsenet i Un
derbalance, og i 1762 greb man da for første Gang
til det Middel at lægge en aarlig
Skat
a f 9000 Rdl.
paa Grundtaksten i København til Fordel for Fattig
væsenet. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at
skaffe Balance til Veje, og Fattigbestyrelsen saa sig
nødsaget til at angribe Fattigvæsenets Kapitaler og
Legatformue, uagtet denne, navnlig omkring Aaret
1800, var vokset betydeligt. Dette førte til, at der i
18 14 paalagdes en almindelig Fattigskat, gennem hvil
ken Balance skulde tilvejebringes. Spørgsmaalet om