Casino_1848-1923

EORG CARSTENSEN v a

d t i Algier af danske Fo r

ældre, men han ejede Sydboens Tempe ramen t og Let

sind. Efter a t være blevet dansk Student eksercerede han

sig frem til Løjtnant i Livkorpset, indtil indre Uro bød ham at

drage p a a Eventyr i fremmede Lande. Over Spanien tog han

til Marokko, hvor Faderen var dansk Generalkonsul, derfra blev

han en Vinter i Paris, drog s a a til Nordamerika og kom efter

tre Aars omflakkende Liv i 1838 tilbage til Kjøbenhavn, som

stadig slumrede sin Tornerosesøvn b ag Voldene under Frederik

den Sjettes landsfaderlige Regimente. Saa længe alt i Byen laa

stille som »Andemaden« p a a Stadsgraven, kunde han ikke frugt

bargøre sit Kendskab til Udlandets Bladforhold, Teatre, Caféer

og Moder. Foreløbig maatte han nøjes med den Opsigt, hans

stramme Pantalons, Fip og Glacéhandsker vakte i Byens snevre

Gader. Østergades Brosten havde næppe før b a a re t en s a a gen

nemført Boulevardtype fra Jules Janins Paris. Gennem sin Guld-

pince-nez studerede han hver Dag »Journal des Débats« i Mi

nis Café p a a Kongens Nytorv.

Georg Carstensen havde a ltsaa forladt de slagne Baner og

var blevet en rodløs Kosmopolit med spredte Interesser og med

heftig T ra n g til at leve dér, hvor Livets Puls bankede stærkest.

For en Na tu r som hans bød Kjøbenhavn kun to Veje fremad:

Scenen eller Journalistikken. Han prøvede dem begge. Først

vilde han være Skuespiller, fordi Byens eneste Teater dengang

i højere Grad end Pressen v a r en Livsnerve i Hovedstaden,

B rændpunk tet for Alles Interesse. Uden at have modtaget nogen

Vejledning aflagde han Prøve, men da det snart gik op for ham,

at man ikke kan springe fuldfærdig ind p a a Scenen som Athene

fra To rdengudens Pande, skrev han til Det kgl. Teaters Direk