16 / 85
men give Hovedstaden selv en fornyet, tiltrækkende Kraft, sa a -
vel for dens egne Indvaanere, som for de Fremmede, der gjæste
den — vil tilvende sig Deres Maj esæts landsfaderlige Opmæ rk
somhed og i Deres Majesæ ts Viisdom finde sin Afgjørelse, vover
jeg at henvende mig directe til Deres Majestæ t med dette aller
underdanigste Forslag, for hvis Udførelse jeg selv nærer den
varmeste Interesse. Heller ikke ligger denne Udførelse længere
fjern, thi det hele Foretagende, der allerede i længere T id har
beskjæftiget mine Tanker, er i den G rad modnet og forarbeidet,
a t det allerede ved Vinterens Begyndelse vil kunne træde i Virk
somhed, naturligviis under den Forudsæ tning, at Deres Majestæ ts
allernaadigste Approbation sæ tter mig istand til at paabegynde
Arbeidet i førstkommende Junii Maaned, uden hvilket jeg har
Grund til at frygte, at den Interesse, der for Øieblikket er vakt
for dette Foretagende og de Kræfter, der ere satte i Bevægelse
for at drive det, maaske ville lammes. Men at denne Deres
Majestæ ts Approbation, hvoraf mit Foretagendes Held og F rem
me ene er afhængigt, ikke vil udeblive, derpaa haaber jeg med
den fuldeste Fortrøstning.
Allerunderdanigst
Georg Carstensen.«
Med et genialt Blik for Byens fremtidige Udvikling havde
Carstensen an lag t »Tivoli«
udenfor
Vesterport, men dette Klar
syn svigtede ham, da han valgte Arealet til »Casino«. Den yder
ste Del af Set. Annæp lad s var p a a den Tid et Øde med store
B ro sten s-Op lag indhegnede af grimme P lankeværker og skilte
fra dyndfulde Kørebaner ved dybe Grøfter, hvori Fremmede let
dumpede, fordi Kvarteret kun var oplyst med et P a r T ran lam
per. T ilgangen til den fornemme Amaliegade fand t mest Sted
gennem No rgesgade — nu B redgade — over Slotspladsen, og
det var derfor dumdristigt a t ville lægge et folkeligt »Vinter-
Tivoli« i Byens mest uopdyrkede Hjørne. Da Kongen efter Kan
celliets Indstilling nægtede at overlade Carstensen Pakhuset,
maatte han opgive denne Enkelthed af Idéen, men selve P la
nen opgav han ikke. »Det vil iøvrigt komme under nærmere
Overveielse«, resolverede Majestæten i Skanderborg den 31. Juli
1845, »hvorvidt den ansøgte Tilladelse til at anlægge et Vin-
12