Previous Page  110 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 199 Next Page
Page Background

KOMMUNEHOSPITALETS FO R SK E L L IG E A FDEL ING ER

1 0 1

udenbys Sindssyge blev nægtet. Der klagedes over den mangelfulde

Adskillelse mellem rolige og urolige Patienter, og en Udvidelse be­

tegnedes som paatrængende nødvendig.

Saa i 1886—87 foretoges en Udvidning og virkelig Forbedring af

Pavillon I, idet der blev tilbygget to korte Endefløje med nogle større

S tu e r ;ti Hige sloges to og to Celler paa den »rolige Gang«, den nuværende

Gang A, sammen til Fællesstuer, medens Enestuerne bevaredes paa

den urolige Gang (nu Gang B og i Stueetagen C), medens Kælderen

gik ud af Brug. Værelset, som er mærket 7, beboedes af Plejemode­

ren, Værelse 1 brugtes til Auditorium, og dette viste sig hurtigt for lille

til at modtage den store Mængde Tilhørere, den nye Overlæge, nu ­

værende Professor K. P o n t o p p i d a n s aandfulde og lærerige Fore­

læsninger trak til. Samtidigt med Overlægeskiftet var der truffet den

Bestemmelse, at den nye Overlæge tillige skulde være Universitetets

Docent i Psykiatri og tillige overtage Observationen af og Erk lærin­

gerne om de af Retterne i denne Hensigt indlagte Patienter.

Fordelingen af Patienterne var fremdeles saaledes, at Mændene

havde Stueetagen, Kvinderne Salsetagen, men det lille Afsnit oven-

paa i den nordøstlige Ende af Bygningen, det nuværende Kvinde-C,

benyttedes paa forskellig Maade, eftersom der var mest Trang til.

Oftest vel brugtes det til Rekonvalescenter af Mand køn og ganske

paalidelige Patienter i det Hele; naar der var stærk Trang til Kvinde­

pladser, anbragtes Kvinder der, jævnlig anbragtes Enestuepatienter,

navnlig saadanne, man vilde vise særligt Hensyn, der; det er paa

dette Afsnit, at Afdelingens i sin Tid celebre Patienter havde deres

Værelser. Der fandtes iøvrigt ogsaa mellem de sædvanlige Stuer nogle

med bedre Udstyr til Officianter (Bedste-Plejepatienter).

Iøvrigt skete der med selve Bygningens Indretning følgende Forbedringer:

De smaa højtsiddende Vinduer i Stueetagen blev hugget ud til

samme Størrelse som ovenpaa, kun en Celle beholdtes paa den uro­

lige Gang for ekstreme Tilfældes Skyld baade ovenpaa og neden­

under. Desuden søgtes Sikkerhed tilvejebragt, foruden som tidligere

ved Laasning af de med Jernsprosser forsynede Vinduer, ved Skodder

indenfor Vinduerne, som kunde laases fast baade i aaben og lukket

Tilstand. Naar Skodderne var aabne, var Værelserne meget lyse og

hyggelige, men, naar de var lukkede, kom der kun Lys ind gennem

en med Traadfletning lukket Aabning højt oppe, omtrent af Størrelse

som de tidligere Cellevinduer. Værelset var da alt andet end hyggeligt,

og Skodderne var særligt egnede til at dundre paa, hvad Patienterne

heller ikke nægtede sig. Denne Indretning var dengang ret alminde-

lig og er det vel endnu, hvor man ikke har kunnet faa de dyre Vin-