![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0110.jpg)
KOMMUNEHOSPITALETS FO R SK E L L IG E A FDEL ING ER
1 0 1
udenbys Sindssyge blev nægtet. Der klagedes over den mangelfulde
Adskillelse mellem rolige og urolige Patienter, og en Udvidelse be
tegnedes som paatrængende nødvendig.
Saa i 1886—87 foretoges en Udvidning og virkelig Forbedring af
Pavillon I, idet der blev tilbygget to korte Endefløje med nogle større
S tu e r ;ti Hige sloges to og to Celler paa den »rolige Gang«, den nuværende
Gang A, sammen til Fællesstuer, medens Enestuerne bevaredes paa
den urolige Gang (nu Gang B og i Stueetagen C), medens Kælderen
gik ud af Brug. Værelset, som er mærket 7, beboedes af Plejemode
ren, Værelse 1 brugtes til Auditorium, og dette viste sig hurtigt for lille
til at modtage den store Mængde Tilhørere, den nye Overlæge, nu
værende Professor K. P o n t o p p i d a n s aandfulde og lærerige Fore
læsninger trak til. Samtidigt med Overlægeskiftet var der truffet den
Bestemmelse, at den nye Overlæge tillige skulde være Universitetets
Docent i Psykiatri og tillige overtage Observationen af og Erk lærin
gerne om de af Retterne i denne Hensigt indlagte Patienter.
Fordelingen af Patienterne var fremdeles saaledes, at Mændene
havde Stueetagen, Kvinderne Salsetagen, men det lille Afsnit oven-
paa i den nordøstlige Ende af Bygningen, det nuværende Kvinde-C,
benyttedes paa forskellig Maade, eftersom der var mest Trang til.
Oftest vel brugtes det til Rekonvalescenter af Mand køn og ganske
paalidelige Patienter i det Hele; naar der var stærk Trang til Kvinde
pladser, anbragtes Kvinder der, jævnlig anbragtes Enestuepatienter,
navnlig saadanne, man vilde vise særligt Hensyn, der; det er paa
dette Afsnit, at Afdelingens i sin Tid celebre Patienter havde deres
Værelser. Der fandtes iøvrigt ogsaa mellem de sædvanlige Stuer nogle
med bedre Udstyr til Officianter (Bedste-Plejepatienter).
Iøvrigt skete der med selve Bygningens Indretning følgende Forbedringer:
De smaa højtsiddende Vinduer i Stueetagen blev hugget ud til
samme Størrelse som ovenpaa, kun en Celle beholdtes paa den uro
lige Gang for ekstreme Tilfældes Skyld baade ovenpaa og neden
under. Desuden søgtes Sikkerhed tilvejebragt, foruden som tidligere
ved Laasning af de med Jernsprosser forsynede Vinduer, ved Skodder
indenfor Vinduerne, som kunde laases fast baade i aaben og lukket
Tilstand. Naar Skodderne var aabne, var Værelserne meget lyse og
hyggelige, men, naar de var lukkede, kom der kun Lys ind gennem
en med Traadfletning lukket Aabning højt oppe, omtrent af Størrelse
som de tidligere Cellevinduer. Værelset var da alt andet end hyggeligt,
og Skodderne var særligt egnede til at dundre paa, hvad Patienterne
heller ikke nægtede sig. Denne Indretning var dengang ret alminde-
lig og er det vel endnu, hvor man ikke har kunnet faa de dyre Vin-