106 / 199
KOMMUNEHOSPITALETS FO R SK E L L IG E A FD EL ING ER
9 7
Hovedbygningen (Forstuerne), Stuerne 90 og 93 paa anden Sal i Bag-
bygningen (å 10 Senge) og 17 og 18 paa første Sal i Forbygningen
(å 9 Senge). De sidste to blev senere ombyttede med de to Reserve-
stuer 88 og 91, som laa mere bekvemt, lige ved de to Stuer 90 og 93,
men som rigtignok i Retning af Lys og Hyggelighed stod langt til
bage for 17 og 18. Paa disse Forstuer behandledes Nervepatienterne.
Disse omfattede alle Patienter med »Sygdomme i Hjernen og Nerve
systemet med Undtagelse af dem, der enten hidrøre fra en kirurgisk
Lidelse eller er af syfilitisk Oprindelse«, og naturligvis dem, der
hørte hjemme i Cellebygningen.
Desuden tilkom akute Forgift
ningstilfælde 6. Afdeling. Dette,som
ogsaa nu er Tilfældet, har sin gode
Grund i, at saadanne jo ofte skyl
des Selvmordsforsøg. Sengeantal
let var beregnet til 28 i Cellebyg
ningen, 38 paa Forstuerne. Paa
Grund af det ringe Sengeantal reg
nedes 6. Afdeling kun for en halv
Afdeling, hvilket gav sig Udslag i,
at Overlægen kun fik halv Gage
(1500 Kr.), og at der foruden Re
servelægen, der e llersvar ligestillet
med de andre Reservelæger, men
skulde deltage i Vagtholdet, kun
ansattes en fast Kandidat. Man
hjalp sig dog nogenlunde med sur-
numerære Kandidater.
Cellebygningens Udseende var
fremdeles, som tidligere beskrevet,
ikke tiltalende, og det forbedredes ikke ved den stadige Overfyldning
med Patienter. »Gangsengene« florerede, gerne belagte med Rekon
valescenter etter delirium tremens eller Krampetilfælde, af og til
rolige Sindssyge. Det kunde ogsaa blive nødvendigt at anbringe to
saadanne i samme Celle.
Plejen besørgedes af to iøvrigt meget dygtige Stuekoner med Assi
stance at Vagter. Stuekonen i Stueetagen havde tillige Overopsynet
med Delirantafdelingen i Kælderen. Her var iøvrigt ansat en Kone
om Dagen og en Mand om Natten, denne havde tillige Opsynet med
Mandspatienterne i den Tid, de var i Haven. Alkoholdeliranterne
blev, saasnart Deliriet var tydeligt, anbragt i en af Kældercellerne.
Disse var ca. 2,5 m høje og ikke ret store. Vinduerne sad højt og var