77 / 199
68
KOMMUNEHOSPITALETS FOR SK E L L IG E A FD EL ING E R
Ser man paa Sundhedstilstanden paa Afdelingen, kan man ikke
sige andet, end at den var ret tilfredsstillende. Antallet af R o s e n t i l -
tæ l d e var om ikke ganske ringe, dog heller ikke overvældende og
Ti Hældene var ikke svære. Pyæmier og Septichæmier var ikke tal
rige og forekom næsten kun ved Tilfælde, der indbragtes fra Byen
med Infektionen. Derimod var det en Undtagelse, at en frisk
Operation blev Udgangspunkt for en alvorligere endsige skæbne
svanger Saarinfektion. Det er med Grund, at Withusen i hver Aars-
beretning kom tilbage til Afdelingens gode Sundhedstilstand trods
den store Overbelægning, idet han — naturligt for hin Tid — regnede
efter Dødeligheden af de saakaldte Hospitalssygdomme, hvilken kun
var ringe. Derimod var Saarhelingerne, set med Nutidsøjne, ikke gode.
Medens mindre Saar ikke sjældent helede primært, forløb større
Saar næsten altid under Suppuration, og alvorlige Komplikationer
truede derfor altid.
W i t h u s e n kom ikke til under sit Arbejde paa Afdelingen at opleve
den L i s t e r s k e Periode, der først inaugureredes samtidig med hans
Sygdomsanfald i Efteraaret 1867. Paa den Tid havde cand. med. H a-
r a l d P h i l i p s e n , der var afgaaet fra Hospitalet som Kandidat i For-
aaret 1867, foretaget en Rejse til E d i n b u r g , hvor han hos Sy rn e
havde set Listers Karbolantiseptik. Ved sin Hjemkomst oversatte
han Listers bekendte Artikel i Lancet (21. September) til U g e s k r i f t
f o r Læg e r , hvor den fremkom den 23. November 1867; men alle
rede før Artiklens Fremkomst havde man paa 1. Afdeling, der efter
W i t h u s e n s Sygdom lededes af Reservekirurgen, Ho l m e r , be-
gyndt at anvende Karbolsyre i 1 pGt. vandig Opløsning. Anvendel
sen var frå først af søgende og forsigtig, og ofte ser man i Jo u rn a
lerne, at man efter nogen Tids Anvendelse gaar tilbage til det paa
Afdelingen meget gængse fra Almindelig Hospital arvede Fo rb in
dingsmiddel, L a p i s o p l ø s n i n g . I Aarsberetningen for 1867 findes
intet om Karbolsyren, først i den for 1868 giver H o lm e r , der dette
Aar igennem var konstitueret som Overkirurg — fast Ansættelse fik
han føist 1869
et lille Resumé over Karbolsyrens Anvendelse
paa Afdelingen. Under Omtalen af Afdelingens Sundhedstilstand
bemærker han, at de gunstige Forhold med Hensyn til »Hospitals
sygdomme« først og fremmest skyldes den gennemførte Ventilation
(o: væsentlig aabne Vinduer), for hvilken han nærmere gør Rede,
hvor eftei han ti1 iøj er: »Hvad d e r n æ s t K a r b o l s y r e n a n g a a r , da
h a r d e n n u a l t i A a r og Dag v æ r e t a n v e n d t p a a A f d e l i n g e n ,
og jo m e i e u d s t r a k t B r u g , vi h a v e g j o r t d e r a f , d e s t o m e r e
h a v e vi v u n d e t O v e r b e v i s n i n g e n om d é n s f o r t r i n l i g e d e s i n
f i c e r e n d e E g e n s k a b e r ; d e n e r d e r f o r n u o g s a a læ n g e a n