KøbenhavnsKommunehospital

KOMMUNEHOSPITALETS FOR SK E L L IG E A FD E L ING E R

7 1

lig, og i H o s p i t a l e t s L æ g e r a a d hørtes han altid med den største

Interesse.

Hans Helbred var skrøbeligt; han, der var kommet hovedkulds ind

i den største kirurgiske Stilling, maatte arbejde for at naa mod Top

pen af sit Fag. En eller anden Gang ha r han paadraget sig en Infek

tion; om dens Forløb ved man ingen rigtig Besked, men i Feb rua r

1884 blev han temmelig pludselig syg; en florid Lungetuberkulose

dræbte den 7. Juli 1884 den kun 51aarige Mand.

Paa Sokkelen under den Buste, der er rejst over ham i Hospitals-

gaarden, ha r man glemt at sætte, at h a n v a r L i s t e rm e t o d e n s I n d

f ø r e r i D a n m a r k .

H o lm e r efterfulgtes af S t u d s g a a r d , der fra 1875 havde været

Overkirurg paa 5. Afdeling, som dette Aar gik over fra blandet til

rent kirurgisk Afdeling.

Under S t u d s g a a r d s Ledelse tiltog den operative Virksomhed paa

Afdelingen i betydelig Grad, hvilket beroede paa, at Studsgaard, der

var en fremragende Operatør, med stor Iver fortsatte den Vej, han

havde fulgt paa 5. Afdeling, at gaa mere og mere frem i operativ Be

hand ling af indre Lidelser, en Fremgangsmaade , der overalt be

gyndte at vokse op i hine Aar under Antiseptikens Beskyttelse.

Underlivskirurgien, der, som anført, kun havde været lidet dyrket i

Holmers Tid, udviklede sig stærkt under Studsgaard, ligesom den

fortsattes paa 5. Afdeling unde r I v e r s e n .

Under disse Forhold viste det sig, at Hospitalets for begge de k iru r

giske Afdelinger fælles Operationsstue langt fra slog til. Ved Hospi

talets Anlæg havde man anbragt en i Henseende til Rumforhold

ganske rigelig Sal paa Gulv med 1. Afdeling i Midtfløjen lige over

Kontoret. Denne Operationsstue var, efter Mønster paa kliniske Ho

spitaler paa den Tid, forsynet med store, stærkt amfiteatralske Bænke

rækker, der flankerede det til Operatørens Virksomhed reserverede

Gulv midt i Salen. For Lys var sørget ved tre store Vinduer

med smalle Piller. Det hele var ganske smuk t og stilfuldt, men i

flere Henseender ikke praktisk efter de stigende Fordringer i 80erne.

De store Amfiteatre blev kun lidet benyttede, da den kliniske Un

dervisning paa Hospitalet ikke var og efter dets Stilling til Univer

sitetet aldrig kunde blive anlagt paa Forelæsninger for større Audi

torium. De Tilskuere, som i ikke ganske ringe Antal var til Stede ved

Operationer, dels Studenter (Volontører eller Praktikanter), dels til

fældigt besøgende Læger, tog sjældent Plads paa Amfiteatrets Bænke

eller i hvert Fald kun paa de allernederste. Belysningen var uhel

dig, idet man havde overset, at medens Hospitalets Facade laa for

trinligt for Sol paa Sygestuerne (mod 0. S. 0.), saa var denne Retning