KOMMUNEHOSPITALETS FO R SK E L L IG E A FD EL ING E R
6 9
v e n d t e f t e r en s t o r M a a l e s t o k til F o r b i n d i n g e r , ti l U d s p r ø j t
n i n g e r , U d v a s k n i n g e r a f S a a r , R e n s n i n g a f I n s t r u m e n t e r , V a
s k e v a n d fo r Læge - og O p v a r t n i n g s p e r s o n a l e t , k o r t s a g t
o v e r a l t , h v o r d e n h a r k u n n e t f i n d e A n v e n d e l s e . « Medens der
er Anledning til ved dette Tilbageblik at erindre de anførte Navne
paa dem, der her hjemme gik i Spidsen for den listerske Æra, maa
det erindres, at det jo kun drejede sig om ca. 1 å lVs Aars For-
spring; thi allerede knap et Par Aar efter (i Aarsberetningen for
Frederiks Hospital 1869—70) meddeler S a x t o r p h , at han efter et
Besøg hos L i s t e r h a r o p t a g e t hans Fremgangsmaade i det forløbne
Aar. Ogsaa ude paa Landet var efter P h i l i p s e n s Oversættelse af
Listers Artikel Karbolantiseptik blevet optaget, saaledes som det
fremgå ar af samtidige Offentliggørelser i vor medicinske Presse.
Naar H o lm e r i de ca. 15 Aar, han virkede som Afdelingens Over
kirurg, kom til at spille en saa stor Rolle, som han faktisk gjorde,
var det m indre i Kraft af noget stort Forspring som Videnskabs
mand eller som Operatør; thi han kom i Grunden ret uforberedt ind i
Stillingen som Overkirurg. Men hans Held var, at han kom til Le
delsen af en stor Afdeling paa vort bedste Hospital, samtidig med
at Saarbehandlingen fik den helt nye Vending, som L i s t e r gav den.
Og at han blev ansat i den store Stilling trods to saa fremragende
Konkurren ter som P l u m og S t u d s g a a r d , ha r man Lov til at hen
føre til det heldige Greb, saa at sige s t r a x at optage Listers Syns
punkter, selv om maaske denne Motivering ikke var hin Kommu
nalbestyrelse ganske præsent ved Ansættelsen; det, der spillede
Hovedrollen, var hans samvittighedsfulde Arbejde under den lange
Konstitution, der varede fra W i t h u s e n s Sygdom 1867 til 1. Ja
nua r 1869.
Denne heldige Konstellation førte nu til, at meget af det nye i
Kirurgien, som opstod efter Lister, toges i Behandling af H o 1m er. Mest
var det Extremitetskirurgien, han kom ind paa. Senere hen fulgte
Endetarmskræftens operative Fjærnelse og den vaginale Hysterek-
tomi for Kræft, som Holmer netop naaede at udføre nogle Gange.
Derimod kom Holmer aldrig stærkt ind paa den store Abdominal-
kirurgi eller Nyrekirurgien, som først begyndte her hjemme paa
den lid , Holmer blev syg. Til hans Forsigtighed med disse Opera
tioner, hvor S t u d s g a a r d , der i 1875 blev ansat som Overkirurg
paa 5. Afdeling, gik foran Hol m e r , bidrog den Omstændighed, at
man den Gang trods Afdelingens Førerstilling i Antiseptiken dog
kun beherskede den middelgodt; navnlig var Instrumen tbehand lin
gen kun saa som saa, ledet som den var af Hospitalets dygtige, men
gammeldags Instrumentmager O l s e n , hvis Opdragelse før Lister