12 / 411
4
Indledning.
Værtshuse, en anden Bellmann. Engang for nogle Aar siden kom
Forfatteren af nærværende Skrift ind i en Gaard i Pilestræde og ud
talte nogle Ord
0111
Stedets gammeldags Ydre, hvorpaa han strax
fik den Forklaring, at her i gamle Dage havde været Vinhus og
»her sad Holberg«. Men ved at se efter i de Kilder, hvoraf Vinhusets
Tilværelse skulde bevises, fandtes aldeles intet, der kunde bestyrke
en saadan Mening, tvært imod boede her 1720 den reformerte Præst
Røbche og 1728 dennes Enke. Man læser i den Art historiske
Feuilletoner, som nu yndes saa meget, den ene Gang efter den anden
om Vinhuse, til hvilke Holbergs Havn bliver knyttet, men herom
vides intet og kan intet vides, det er alt Hjærnespind og ikke Sagn;
det eneste af denne Art, man lærer af hans Skrifter, er, at han
nogle Gange havde været i den Klub, der ved 1720 holdtes hos
Biehl i »Fortunen«.
Vi veed af Holbergs eget Udsagn, hvor lidet han yndede Drik,
og hvor tidlig han, allerede i en Alder af et Par og tredive Aar,
havde vænnet sig til den tarveligste Levemaade. Allerede i Fortalen
til Skjæmtedigtene af 12. Jan. 1722 siger han: »Jeg lever indgetogen
og regulier, fordi jeg kan ikke leve vellystig, ligesom den, der aldrig
spillede, fordi han aldrig havde Penge; jeg drikker ikkun Vand, fordi
jeg taaler ikke at drikke Vin«. Det har altsaa ikke da været nogen
Fornøjelse for ham at gjøre sig tilgode paa Vinhuse og andre offent
lige Steder. Det kunde dog tænkes, at han et eller andet Sted
kunde have siddet i en afsides Krog ligesom hin Stadssatyricus i
»Peder Paars«, om hvem Værten siger:
»Han undertiden mig den Æ re vel beviser
at komme bid iblandt og se m it ringe Hus,
alt. hvad han kjøbcr. dog er for en Styver Snus.
Jeg havde Aarsag som en Vært at hannem hade,
han drikker ikkun Vand, ej tømmer mine Fade.«
Men herom veed vi ej heller det mindste, thi hvad der be
rettes om hans Besøg i Peder Larsens Ølhus i Pilestræde, er aldeles
uden Hjemmel, som det nærmere bliver paavist i det følgende.
Den Opfattelse af Kjøbenhavnerne, som formede sig i hans
komiske Figurer, har han faaet i de Dage, da han ikke var den
bekjendte Professor, men en fattig Kandidat, der ikke var kjendt
saaledes, at man bevarede det i Mindet som noget mærkeligt, at han