D avid Skolem esters Gaard.
7
stiller, maa stamme fra hans samtidige vesterjydske Husfæller. Det
var ogsaa under hans Ophold paa Kollegiet, at han gjorde Bekjendt-
skab med den sjællandske Natur og den sjællandske Bondestand, thi
han giver selv en Beretning om, hvorledes han paa en Fodvandring
blev arresteret i Nærheden af Helsingør som svensk Spion og berøvet
sin Kaarde, men tilsidst frikjendt, en Hændelse, han siden benyttede
i »Peder Paars«.
Hvor han fik Bolig, da han efter sin Udenlandsrejse 1716 kom
hjem, vides ikke; i 3 Aar er han ikke til at opdage. Fra Aar 1720
er han derimod bleven en saa betydelig Mand, at han nævnes i
Skattelisterne, uagtet han er skattefri. I Kjøbmager Kvarter Nr. 18
boede Sukkerbager Jakob G-elskerchen, og i Skattemandtal fra 1720
og følgende Aar findes ved dette Hus den Notits: »Professor Holberg
paa Salen« eller »Professor Holberg logerer«. Denne Gaard er nu
Nr. 26 paa Kjøbmagergade og sammenbygget med David Skole
mesters Gaard; den havde dengang samme Matrikelnumer som denne,
men ansaaes dog for én Ejendom for sig, der laa norden op til dens
Port med 14 Alens Forside til Gaden. Det var ikke nogen selv
stændig Lejlighed, han beboede, thi han betalte ikke Skat, men han
har været indlogeret saaledes, at Værten ydede ham Forplejning.
Man kan efter denne Oplysning ikke undre sig over, at hans Kome
dier 1725 anmeldtes til Salg »paa det sædvanlige Sted paa Kjøb
magergade udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters
Gaard.« Heraf forklares det, at han i Komedierne ofte fører den
forlængst afdøde David Skolemester og dennes Hustru frem paa
Scenen. Familien, som han boede hos, bestod af Mand, Kone, 5
Børn, af Tjenestefolk en Dreng og en Pige. Fra sine Vinduer kunde
han have Udsigt til de mange Smaafolk, navnlig Hyrekuske, der
boede i Gaarden. Fra dette Hus blev han fordreven ved Ildebranden
1728, da det aldeles nedbrændte. Af hans Omtale af denne Begiven
hed sees det, at han havde boet der længe. »Det gjorde mig mest
ondt«, skriver han3), at jeg maatte skilles fra mit gamle Logemente
og fra min gamle Vært og maatte miste mit gamle Studerekammer,
hvor jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa lang Tid af
min Alder iblandt mine Bøger og Skrifter; det krænkede mig mere,
at jeg maatte miste dette Sted end det, at jeg mistede mine Midler,
saasom der er intet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolighed,