Previous Page  15 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 411 Next Page
Page Background

D avid Skolem esters Gaard.

7

stiller, maa stamme fra hans samtidige vesterjydske Husfæller. Det

var ogsaa under hans Ophold paa Kollegiet, at han gjorde Bekjendt-

skab med den sjællandske Natur og den sjællandske Bondestand, thi

han giver selv en Beretning om, hvorledes han paa en Fodvandring

blev arresteret i Nærheden af Helsingør som svensk Spion og berøvet

sin Kaarde, men tilsidst frikjendt, en Hændelse, han siden benyttede

i »Peder Paars«.

Hvor han fik Bolig, da han efter sin Udenlandsrejse 1716 kom

hjem, vides ikke; i 3 Aar er han ikke til at opdage. Fra Aar 1720

er han derimod bleven en saa betydelig Mand, at han nævnes i

Skattelisterne, uagtet han er skattefri. I Kjøbmager Kvarter Nr. 18

boede Sukkerbager Jakob G-elskerchen, og i Skattemandtal fra 1720

og følgende Aar findes ved dette Hus den Notits: »Professor Holberg

paa Salen« eller »Professor Holberg logerer«. Denne Gaard er nu

Nr. 26 paa Kjøbmagergade og sammenbygget med David Skole­

mesters Gaard; den havde dengang samme Matrikelnumer som denne,

men ansaaes dog for én Ejendom for sig, der laa norden op til dens

Port med 14 Alens Forside til Gaden. Det var ikke nogen selv­

stændig Lejlighed, han beboede, thi han betalte ikke Skat, men han

har været indlogeret saaledes, at Værten ydede ham Forplejning.

Man kan efter denne Oplysning ikke undre sig over, at hans Kome­

dier 1725 anmeldtes til Salg »paa det sædvanlige Sted paa Kjøb­

magergade udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters

Gaard.« Heraf forklares det, at han i Komedierne ofte fører den

forlængst afdøde David Skolemester og dennes Hustru frem paa

Scenen. Familien, som han boede hos, bestod af Mand, Kone, 5

Børn, af Tjenestefolk en Dreng og en Pige. Fra sine Vinduer kunde

han have Udsigt til de mange Smaafolk, navnlig Hyrekuske, der

boede i Gaarden. Fra dette Hus blev han fordreven ved Ildebranden

1728, da det aldeles nedbrændte. Af hans Omtale af denne Begiven­

hed sees det, at han havde boet der længe. »Det gjorde mig mest

ondt«, skriver han3), at jeg maatte skilles fra mit gamle Logemente

og fra min gamle Vært og maatte miste mit gamle Studerekammer,

hvor jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa lang Tid af

min Alder iblandt mine Bøger og Skrifter; det krænkede mig mere,

at jeg maatte miste dette Sted end det, at jeg mistede mine Midler,

saasom der er intet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolighed,