13 / 411
Gehejm eraad Geddes Gaard.
5
kom der eller der, i en Tid, da hans Helbred endnu tillod ham de
tarvelige Nydelser, en let Pengepung kunde tillade.
Det er vel ikke af særdeles Betydning at vide, i hvilke Gader
en Digter har boet, da man i en By kan iagttage Livet fra mang
foldige andre Steder end fra sine egne Yinduer, men nogen Interesse
har det dog altid at vide, hvilke Digterens nærmeste Omgivelser var
til Hverdags og hvilke Mennesker, han levede sammen med. Om
saadanne personlige Porhold yder Holbergs egne Skrifter os, som
omtalt, meget lidt; Efterretninger fra andre Kilder er meget ube
tydelige. Hvor han boede de to Gange, han var her, inden han fik
fast Ophold i Kjøbenhavn, er det følgelig ikke muligt at faae at vide.
Da han 1709 blev Hovmester hos Gehejmeraad Gedde, fik han vel i
det halve Aar, han var i denne Stilling, inden han flyttede ind paa
Borchs Kollegium, Ophold i dennes Gaard i Store Kannikestræde.
Denne Gaard var en særdeles stor Ejendom, der ud til Kan
nikestræde optog hele Grunden imellem Trinitatis Præstegaard og
Borchs Kollegium (nu Nr. 6 til 10) og havde en Have saa stor, at
den gik langs hele Skidenstræde, den nuværende Krystalgade, lige
fra nævnte Præstegaards Grund og til Hjørnehuset af Fiolstræde og
saaledes optog nuværende Nr. 3 til 21 i Krystalgade, altsaa gik bag
ved Haverne til Borchs Kollegium og de to nærmeste Professorgaarde;
paa Gaardens Grund var der dog bygget 3 Smaahuse ud til sidst
nævnte Gade.
I »Illustreret Tidende« for 1881, Nr. 1155, findes en Afbildning
af de nuværende Baghuse mellem Kannikestræde og Krystalgade, der
angives at være Levninger af en snever Gade, der paa Holbergs Tid
skal have gaaet her og af hvilken Gade der endnu skal være Spor i
en smal Gyde, der findes mellem disse Baghuse. Det fortælles nu
meget poetisk, hvorledes Borgerne sad her paa Gaden om Aftenen
under Træernes Skygge, medens Holberg i Geddes Have bag Have
muren lyttede til deres Tale. Denne Gade er kun et Fantasibillede,
lige saavel som det Kvistkammer, hvor Holberg skal have haft sin
Bolig, der endnu skal være til i uforandret Skikkelse, thi Geddes
Gaard, der paa Ildebrandens Tid 1728 ejedes af Abraham Lehn og
beboedes af den kejserlige Envoyé Grev Ereitag, nedbrændte med
hele Gaden, og det er først efter den Tid, at den store Grund blev
udstykket og den lille Gyde er fremkommen, der skal være en saa
kostelig Fortidslevning.