Previous Page  161 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 411 Next Page
Page Background

R angsyge.

153

Af Dagligstue jeg en Sal

til Avdiens vil gjøre,

en Klokkestreng og Portner skal

staa Vagt ved mine Døre,

og livo som uden Eang og Stand

sig da anmelde lader,

den agter jeg som Tremarksmand,

den skyer jeg og hader«, osv.

I »Den honette Ambition« skildres en gammel rangsyg Bor­

gers Kunstgreb for at komme i Forbindelse med fornemme F o lk , der

kan anbefale barn til at faa en T itel; det Træk, at han skyder Skyl­

den paa sin Kone som den, der er den egenlig ærgjerrige, er grebet

ud af Livet. Assessor Johan Lauerentsen søgte 1718 om Forhøjelse

af sin Rang med de Ord: »For min Skyld søger jeg det ikke saa

meget som for andens, saasom jeg befinder mig temmelig alder­

stegen, der ej nu vel skal have at attraa andet end at ikkun maatte

findes i den sidste Klasse af Rangen i H immerige.«51)

En anden Grund nævner Jeronimus (1, 3), at han derved bliver

fri for borgerlige Betjeninger; denne anføres ligefrem i en Skri­

velse fra Magistraten i Anledning af, at nogle vilde fritages for at

være Overformyndere.52)

Man vilde paa enhver mulig Maade hæve sig over sin Stand,

men paa den anden Side passede »honette Folk« dog godt paa, at de

»gemene« ikke overskred visse Grænser.

Skorstensfejeren, der ellers

havde Bolig i Lille S. Klemensstræde, kjøbte 1727 en Gaard paa

Nytorv, hvilket fremkaldte en uhyre Indignation hos Magistraten; »ej

alene Fremmede, som maatte komme hertil og høre det, vilde holde

det for underligt, men endog den gemene Mand her gjøre sig saadan

Betænkelighed derover, at de ved hans Gaard omkringliggende Gaarde

og Huse skulde mulig komme i ringe Estime og Pris derover og

mange godt Folk altsaa for denne egensindige og af utidig Storagtig­

hed indtagne Persons Skyld maatte lide«, og Magistraten tilføjer:

»den liden Undseelse og Respekt, denne Person endog tillige herudi

viser at have, baade i Henseende til Staden og Raadhuset med at

ville være Nabo med det sidste, da han dog er en af de ringeste

Betjente«53).

1720 var Skarpretterens Søn stævnet for Politiretten, fordi han

havde gaaet i en Kjole, der var udstafferet med Sølvtraads Knap­

huller, foret med Silke og havde Sølvtraads Knapper, og han maatte