Previous Page  163 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 411 Next Page
Page Background

F olk paa M oden.

1 55

Naar hun er pyntet, drikker The,

Kaffe

og

Chokolade,

til Klokken just er elleve,

såa dækkes Bord og Fade.

Omsider Klokken gaar til tre,

før Middagsmaaltid endes,

da maa det uden Ophold ske,

at Vognen forespændes.

Saa lægger hun Visitter af

til fulde Midnatstide,

og hvad hun da til sligt udgav,

faar Manden sidst at vide.

Da spilles hurtig Kortenspil,

Labet, Skjærvensel, Lanter,

men Manden sætter Beten til

som andre flere Ganter«.

Denne Forandring i Sæder fremgaar ogsaa af Komedierne.

Døtrene syede paa Kamme (broderede) ifølge »Jean de France« (2, 6),

men den gammeldags Huslighed var ved at forsvinde, thi naar Sga-

narel i »Melampe« (4, 6) spørger om, hvormeget Garn Jomfruen kan

spinde om TJgen, svarer F igen: »Fy, fy, du skal nok se, at saadanne

Jomfruer syer og spinder«.

Dette er dog følgelig kun Tilfældet i

enkelte Kredse, hvor Tanker for Fornøjelser og Pynt fik Overliaand,

thi det var ellers en sat Kegel, at ved Mikkelsdagstid sattes Ram­

merne paa Loftet og Kokkene kom ned og ved Kokkens Snurren til­

bragtes Yinteraftenerne.

Det var i noget ældre Tid Skik at samles med Tyendet om

Aftenen til Husandagt med Salmesang, men dette var sikkert ved at

tabe sig, thi naar Sganarel i »Melampe« (4, 6) spørger: »Paa hvad

Tid holder I Kor om Aftenen?« svarer Pigen: »Det er ikke mere bruge­

ligt i fornemme Huse«. Mændene kjededes ved at sidde hjemme. I

»Maskeraden« (2, 3) siger Henrik: »Unge Folk har sine Tidsfordriv

og gamle Folk sine. Ungdommen fornøjer sig med Spil, Dans og

deslige Lystigheder, gamle Folk her i Landet ved at sidde paa et

Vinhus om Aftenen og igjennemhegle Ungdommens Fejl, indtil de af

4 Vægtere maa lade sig slæbe drukne hjem. Jeg siger det ikke forat

laste gamle Folk, men for at vise, at hver Alder har sine Fejl. Om

det nu er mindre Synd at gaa drukken hver Aften til Sengs, hvilket

er gamle skikkelige Folks grande Mode hos os, eller at gaa paa

Maskerade paa visse Tider af Aaret, det lar jeg staa ved sit Værd.