173 / 411
Malerisamling'.
165
Kaadmand Hans Stampe og dennes Enke 1699 fandtes blandt andre
følgende:
Sjælens aandelige Rosengaard. Paakald Erins Kilde.
Tretten
aandelige Politiforordninger. Guds Aands Borddisk. Kristelig Kors-
skaale. Aandelig Brøndspring. Paradises Urtegaard.
Holberg nævner63) af saadanne Skrifter, »bvis Titler har samme
Virkning som Tjære paa H ju l«: Nyt Skind fra Merians Tromme. Bi
belsk Stueuhr. En from Kristens Nathue sammensyet med kraftige
Sprog af den hellige Skrift. Solens blodrøde Nedgang.
Duen i
Klippens Eif. Ævigheds Pegefinger. Lystmad. Eorældre- og Børne-
Konfekt. Fandens fire Døtre. Kateketisk Mælk. Katekismi Postbud
og Brevdrager.
En Yndlingsbog var Arild Hvitfeldts Krønike, det var en Bog,
som enhver, der overhovedet kjøbte Bøger, ejede. Man ser, at Tran
gen til at læse Fædrelandets Historie ogsaa paa denne Tid var stærk
og hvor naturligt det var, at Holbergs i et livligt Sprog skrevne Dan
marks Historie kunde finde rivende Afsætning, hvor man hidtil havde
fundet Smag i Hvitfeldt.
Det er derfor ikke noget forunderligt, at
Barselkonen i »Barselstuen« (2, 6) siger: »Min Mand er meget for
Læsning og kjøber daglig Bøger; igaar kjøbte han Doktor Arent
Hvitfeldts Krønike«.
Naar man vil se Smagen for Kunst, betragter man en Samling
Skilderier, som den i 1713 afdøde Frands Rohde efterlod, han havde over
100. Der var ikke alene Portræter af danske Konger og Dronninger
og bibelske Stykker som de hellige tre Konger, Syndfloden, Susanna,
et Passionsstykke, den forlorne Søn, Moses, Christus i Urtegaarden,
den store Christoforus, men ogsaa en Mængde med Landskaber,
Fugle, Blomster, Frugter, Krigsscener, Jagt og Bondestykker, »Stil
leben«, »Ovidiske Historie«, en gammel romanisk Historie, et Bakka
nal, et japanesisk Stykke, hollandske Landskaber, en Maler- og en
Billedhuggerstue, der var det dyreste af dem alle, da det vurderedes
til 16 Rdlr., medens de andre sædvanlig gik for en Mk. eller to.
Ovenfor er der under Indboer nævnt Malerierne i Hans Burme
sters Hus.
Som Tilbehør til et Hus, hvor der var Børn, var Skolemeste
ren. De fornemme Borgere sendte ofte ikke deres Børn i Skole, da