211 / 411
Serenader.
203
vist. A f fo rm u en d e og velh av end e F o lk skulde h a n h av e 2 R d ., af
K un stn ere, P ro fe ssio n iste r og H a a n d væ rk sm e stre , S k ipp ere og B ræ n d e
vinsbræ ndere og d eres L ige 4 M ark til 1 R d., af K jæ ld e rm æ n d , Ø lta p
pere, Skibsfolk, A rbejdsfolk, D ag lø n n ere og a n d re af rin g e S ta n d og
V ilkaar 4 Mk. og a f F o lk af m eg et rin g e K a a r 1 til 2 Mk. F o r a t
ban ku n d e væ re fo rb ered t, skulde m a n m in d st 2 Dage i F o rv ejen b e
stille h an s Musik. H erom u d sted te P o litim e ste re n en P la k a t 22. J a n .
1728 m ed T ilfø jelse, a t S ta d sm u sik a n te n fo rm e n te , a t » d e, d er til
snige sig h a n s B r ø d , in d b ild e r h o n e tte og brav e F o lk , h a n er for
kostbar og saaledes fø rer sig selv og an d re i P en g esp ild e (n em lig B ø
der), saa lad e r og b em eld te B erg tillig e h erm ed alle og en h v er fo r
sikre, a t n a a r de til ly stig e F o rsam lin g e r h an s T jen este forlange, skal
A kkorden om 3, 4 å 5 P e rso n e r paa lan g og k o rt T id , efter en h v ers
B ehag, blive saa b illig og m o d e ra t, a t de m ed lige S um m a a f h am
som U b ere ttig e d e skal vorde b e tje n t« . D et er m æ rk e lig t nok, a t m a n
kunde b e n y tte P o litim e s te re n til a t gjøre R ek lam e for sig.
D en S k ik , a t b rin g e D am e r S eren ad er ud en fo r deres Y indu er,
m aa ikke have v æ re t u k je n d t, m en blev som n o g et for vor N a tu r
fremm ed og en fra S y d en in d fø rt S k ik , d er ikke fæ stede R o d , ikke
re t p aask jø n n et. D e t er ikke alene H o lb erg , d er om taler S eren ad ern e,
men ogsaa a n d re sam tid ig e D ig te re , saa Sagen m aa væ re sikker nok.
Saaledes sig er F . H o rn :
»En anden, som var og bentaget i en Pige,
hver Aften spille lod paa Fløjte, Harpe, Gige
for hendes Yindue«.
A t H o lb erg la d e r S eren ad er frem komm e i »De U sy n lig e« , be
viser in te t, m en i to saa kjøb enh avn sk e K om e d ie r som »D en Væ gel
sindede« (2, 16) og » Jakob von Thybo« (4, 10) vilde h a n ikke have
lad et dem frem stille , hvis de ikke k u n d e have foreg aaet. D e P a a -
gjæ ldende blev dog k u n d aarlig lø n n ed e for slig t, th i p a a begge S ted er
slaas M u sik an tern e over m ed ild elu g ten d e V and og D am ern e b liv er for
næ rm ed e over den S k am , d er tilføjes d em , id e t de an ser S erenaden
for at k ræ n k e d eres Æ r b a rh e d , ved den O p sig t, den m a a tte g jø re ; i
den æ ld ste U dgave af »Den Væ gelsindede« b ru g e r L u c re tia et endnu
stæ rk ere U d try k om , h v o r d y b t h u n følte sig sa a re t, m en vel a t
mæ rke, efter a t h u n tid lig e re p a a D agen h avd e sam ty k k et i a t tag e
derim od, og saaledes v a r d et dog næ pp e lig efrem T egn paa, a t de
D am er, d er blev h y ld ed e p aa den Maacle, v ar a f tv iv lsom t R ygte.