212 / 411
204
Danse.
A f D anse k je n d te den g am le Slægt' M enu et, som M agdelone dan
ser i » Je a n de T ran ce« (1, 6), og F o lie d 'E s p a g n e ; i »M askeraden« (1 ,3 )
siger M agd elone: » Je g lia r k u n n e t danse alle D an se i m in Ungdom
in d til F o lie d ’E sp a g n e « , h v o rp a a h u n sy n g e r og d a n se r den. Den
dansedes af én P e rso n og m a a tte ud fø res m ed sto r G ra v ite t. I Epist
lern e siger H o lb erg m an g e A a r e fte r: »N u la d er m a n sig nøje med
en sim p el M e n u e t, da m a n tilfo rn b e tje n te sig af ad sk illig e Danse,
som P assep ied , la B o u rré , item ad sk illig e a n d re og en d elig en endte
m ed F o lie d ’E sp a g n e , h v ilk en sid ste D an s b estod u d i ad sk illig e Va
ria tio n e r, saa a t d er fast behøvedes lige saa la n g T id til a t doktorere
(tage D o k to rg ra d ) u d i den V id en sk ab som e n te n u d i F ilosofi eller
M ed ic in , th i n a a r en kom u d af D an sesk o len , fø rend h a n h avde ab
so lv eret sin F o lie d ’E sp a g n e , blev h a n an se t som en D esertø r« . E t
a n d e t S ted fo rtæ lle r h a n , a t en B ig ad o n eller F o lie d ’E sp ag n e og en
engelsk D an s sk er m ed lige F o rn ø je lse , n a a r M usiken er lige god,
»ja a t den sid ste sker m ed stø rre L y s t, ses d e ra f, a t de første ere
kom n e a f B ru g og m a n n u om S tu n d e r fin d er alene Sm ag u d i Me
n u e tte r og engelske og polske D a n se , e fterd i disse ske m ed mere
M agelighed, da h in e d erim o d ere ligesom a t dan se p a a S ty lte r« l7).
D a H e n rik i »M askeraden« (2, 1) g a ar i S ø v n e, ra a b e r h an :
»Nok en K op Kaffe. N u in g en M en u et m e re , lad os faa en engelsk
D ans, spil op K o tillo n en . E j L ap p eri, ikke den K o tillo n , d en ny er
det, som je g m en er« . H an ra a b e r d ette h en i V e jre t, m e n m ener
selvfølgelig vel ikke, a t engelsk D ans og K o tillo n e r d et samm e, den
sidste er selvfølgelig en fran sk D ans. Dog sig er H e n rik i »Uden
H oved og H ale« (2, 5): »Vi h a r øvet os i den n y engelske D ans, som
k aldes P o stillo n eller C a stillo n « , m e n d e t er vel m ed V ilje, H olberg
h e r lad e r den m in d re kynd ig e T je n e r g jø re d enne F o rv ex lin g , th i selv
synes h an a t have go d t B ek jen d tsk ab til D an sek u n sten . S am m e Sted
ta le r H en rik om , hvorledes h a n isted en fo r a t sidde i V ogn en og vente
p a a sin H erre , der er p a a M askerade, ta g e r en M aske p aa og danser
E n g elsk d an s m ed H e rre n , der ikke k je n d er h am . H a n fo rtæ lle r og-
saa, hvorledes h a n somm e T id e r faar K u sk en m e d , d er til N ød kan
danse en P o lskd an s, og h v o r n e t en K o rsed an s D av id Skolem esters
G o ld am m e kan danse.
K o rsed an s om tales ogsaa i » Je a n de F ran c e« (2, 4 ), h v o r Arv
k a ld e r den M en u et, som J e a n og h a n s M oder o p fø rte , m e d dette
N avn. D en kjendes e n d n u i N orge, th i i A asens no rsk e O rdbog for