215 / 411
Spil.
207
rader h avde a ltsa a tild els væ re t offentlige. D a H o lb erg s »M askerade«
blev g iv e t, v a r F o rb u d e t m od C apion lige u d s te d t, m en i S ty k k et
nævnes d enn e (3, 9) følgelig som d e n , til hv em m a n h e n v e n d er sig
for a t faa A dgang. H en rik s F o rsv a r for disse h a r sik k e rt m o re t
m ange og S ty k k e t g jo rd e som h e k je n d t sto r L y k k e ; d e t v a r e t L e j
lighedsstykke i re tte T id . D en æ d ru elig e S am tid s D om over M aske
rad er u d ta le r L eo n ard (2, 3) saaled es: » Je g fo rd øm m er ikke M aske
rad er, fo rd i de ere M ask erad er, m en fordi d er gjøres V ane deraf.
U n y ttig T id sfo rd riv og B ø rn eleg ere u n d e rtid e n saa fo rnødn e fo rv isse
Folk som M ad og D rik k e , og M a sk erad er, fo ru d en a t de fo rfrisk er
tung sind ed e F o lk , ere a f en sæ r a rtig In v e n tio n , th i de fo restiller
M enneskene i d en n a tu rlig e L ig h e d , h v o ru d i de vare i B egyndelsen,
førend H o vm od to g O v erh aan d og e t M enneske h o ld t sig for god a t
omgaas m ed e t a n d e t, th i saa læ ng e M ask erad en v a re r, er T jen eren
lige saa god som H e rre n . J e g fo rd øm m er d erfo r ikke M askerader,
men disses M isb rug , th i a t g aa tre G ange om U g en p aa M askeraden
er a t sæ tte sin e M id ler t i l , er a t sæ tte H elsen ti l, er a t stjæ le tre
Dage h o rt af U g en , ja u n d e rtid e n h ele U g en , th i ung e M ennesker
kan ved id elig S v ir og D øseri blive ganske ub ekvemm e til F o rr e t
n inger. M an ser d erfo r in g e n ste d s reg lered e M ask erad er hele A are t
igjennem . A t d an se nogle G ange om A a re t en ten m ed b edæ kk et eller
b lo tte t A n sig t er in te t o n d t, m en a t danse hele A a re t ig je n n em k an
gjøre den b edste S tad til en D aarekiste«.
A f K o rtsp il v ar L ’h om h re n y lig in d fø rt og ikke k je n d t a f de
g am le; i » Je a n de F ran ce« b etegn es d et som alam odiske K av allerers
Spil, og den p o litisk e K a n d e stø b e r s ig e r: »D er er et v ist Spil, som
kaldes A llum b er, je g vilde give h u n d re d e R ig sd aler til, a t I og vor
D a tte r F rø k e n E n g elk e forstod det«.
D e t spilledes altsaa ogsaa af
D am er. I »D en V æ g elsind ed e« siger ogsaa L u c re tia (2, 6 ): » Jeg
m aa tæ lle efter m in e P e n g e , h v o r m eg et jeg ta b te i C inqville idag«.
C inqville e r L ’h om b re sp ille t a f 5 P e rs o n e r20). I »D en Vægelsindedes«
første U d g av e (5, 4) siger T o rb e n : »Nu v iste h u n m ig i B y en efter
ny K o rt til a t spille R em ise m ed iaften eller M a rth e d o rn , h v ad m a n
kalder d e t« ; d e t e r M isforstaaelse af U d try k k e n e i L ’hom hre. S im p lere
Spil v a r L a n te r. I »H en rik og P ern ille« (2, 2) y tr e r A rv om H e n rik :
»H an p le jer a t gaa ti l K ristoffers p a a H jø rn e t.
J e g er bange, a t
h an sid d er u d i en L a n te r til Ø rene«, og i »G ert W estph aler« (1, 2)
klager G e rt over a t isted en fo r a t tale om alvorlige T in g i Selskaber