221 / 411
Kokke.
213
28 ved G-ammel S trand .; 1726 boede h an s E nk e i n u væ ren d e N r. 42
paa K jø bm ag erg ad e.
E n a n d e n V æ rt, d er næ vnes i K om ed iern e, v ar M ath ieu T oyon.
D enne h avde i 14 A a r væ ret i T jen este hos H e rtu g e n af W u rte n -
berg, d er v a r d an sk G en eral, og siden i 4 A ar hos G eh ejm eraad
W ibe, m en d a d enn e re jste til N orge, vilde h a n ikke følge m ed, da
han ikke d e r k u n d e h o ld e den refo rm erte R eligionsøvelse. D a h a n
nu kunde faa e t V æ rtsh u s o v erd rag et af Jø rg e n Jø rg e n se n s E n k e i
H ø jb ro stræ d e (d et laa i den Side af S træ d e t, der blev n e d la g t til
H øjbroplads, og v a r o p re tte t 1687 til M odtagelse a f »rejsende K av al-
lerer og an d re fo rn em m e E olk«), saa vilde h a n til dets U d sty re lse a n
vende alt, h v ad h a n h avd e fo rtje n t i 20 A ars T jen este og a rv e t efter
sine S læ g tn ing e i H o lla n d , v ild e forskrive V ine, kjøbe fornødne M øbler
og forsyne sit H u s m ed a lt, h v ad der h ø rte til e t sto rt V æ rtsh u s,
»saadan som m a n ellers allevegne an d en sted s find er og sa a d a n t et,
som bø r væ re u d i en kongelig R esidensstad« H a n fik h e rp a a kgl.
P riv ileg ium 17. A p ril 1722 m ed T illad else til a t skjæ nke og falholde
alle Slags 01 og D rik k e v a re r sam t V in e i sm aa og sto re P a rtie r, h v o r
imod h a n sku ld e væ re fo rp lig te t til a t ho ld e gode og o p rig tig e V a re r
og akkom odere fo r b illig B e ta lin g m ed Spise saavel de ankomm end e
T remm ede som de ved H offet væ ren d e K a v a lle re r sam t O fficerer og
andre. A t de danske S ku esp illere ogsaa søgte til h am , ses a f »Den
danske K om ed ies L igbegæ ngelse« (Sc. 5), d er sk ild rer, h v o r d aarlig
deres T ilsta n d v a r:
»Da Hunger nogle drev til Jylland, Fyn og Norge,
da truede Tyon ej Draabe Yin at borge«.
E t a n d e t S ted , h v o r m a n blev »h erlig tra k te re t« , v a r hos C h ar
lotte, d er næ v n es i fø rste U dgave a f »D en Væ gelsindede« (2, 3).
H v ad T ale en ved Spisehusene fo rdæ rv et G ane ku n d e føre, frem
stiller H o lb erg levende i A p iciu s i »D en Væ gelsindede« ( 2 ,2 ) : »D et
var p ard ieu b illig t nok. L a d m ig se : E n H øn sesupp e m ed B oller,
en k alk u n sk H an e, e t E a d K a rp e r, et F a d K a ru d ser, en M an d eltæ rte
foruden ad sk illig e sm aa B ire tte r, for 1 R ig sd ale r pro P erso n a. M an
kan jo ald rig anv end e sine P e n g e b e d re ; d e t v a r og en h e rlig R ø d
vin, vi h avd e, saa p u r, saa syv er, som m a n k a n faa den i B o rdeaux;
den rin sk e V in d e rim o d synes m ig ikke saa vel om . J e g kunde
strax sm age, h v o r m a n h avde h e n te t den, je g v il ikke rose m ig selv,
men d et k a n jeg sige, a t sa a sn a rt je g faa r en V in p aa m in T unge,