224 / 411
216
Vinhuse.
Saa snart Froprædiken med »Æ re være« slutted,
lød Kirkedøren og, da saa man, mange putted
ad Kjælderkalsen ind, Langfasten var dem tung,
en Haandværks Karl og Dreng lod derfor op sin Pung.
Højmessens »Kyrie« sang den hedaged’ Borger
i Vinens Spidseglas og lagde der de Sorger,
som han fra Sengen har, indtil man »Troen« sang,
ved mindste Klokker tog de først sin Kirkegang.
Naar Aftensprædiken med Søndags Andagt endtes,
de flestes Næser hen til Dyrkjøbs Hjørne vendtes,
af Vismars, Rostoks Pot, af rinsk og franske Pæl
man drak paa Natten ud til Værk i Taa og Hæl.«
»Naar Skoleaaget brast i bedste Sommertide,
En Rus med anden da fik L yst derhen at glide,
sin Skolemesters Skaal til Rus med Glæde drak
og sagde ham (Gud véd) af Hjærtet tusend Tak.
Fra Baccalaurigrad eg Attestatsens Ære
man gik til Dyrkjøb hen for noget mer at lære,
om man en dobbelt Krands tillige kunde faa,
og at Apolio selv hos Bacchum skulde staa.«
A t G ru n d e n skulde væ re K irk e g a a rd , ses a f fø lg en d e:
»Hvor Oxehoveder Vin tilforne laa paa Lad.
der skal Ligkister staa med døde Kroppers Rad«.
D e t vilde dog blive en T rø st fo r m a n g e n fu g tig H jæ rn e , om
h a n k om til a t hvile i K jæ ld e re n s G ru n d , sk jø n t
»det kom dem nærmest til, som her tilforne boede,
Klavs Lorens, Jakob Klein, da Lykken selv her grode.«
F o rfa tte re n m in d es e n d n u en g an g S tu d e n te rn e s glade L iv her,
n a a r de h avde væ re t til D epo sits:
»Her er tidt pantsat end Studentens Hæderskappe,
for det til Deposits han haver ladet tappe
til Kammerater op, da stakkels Rus blev klemt,
dog det ej andet var end en pudserlig Skjæmt«.
N u m a atte de søge h e n til T o rv e h jø rn e t » at sm age B lasen s Saft
(N ørregade N r. 1 ); e t n æ rm e r H jø rn e er for K jø bm an d , Skipper,
B e d e r, om dem i B aceh arac m a n ej forgjæ ves le d e r« . B acch arac
k u n d e væ re H jø rn e h u se t m e llem S k ind erg ad e og S træ d e t til F ru e
K irk eg aard , th i d er boede 1722 Y in h a n d le r L a u rs V e d erk in d , m en
den b erøm m elig e B a rtsk æ r A d am D an iel A sbach v a r fø d t 1629 i
B acch arach , en B y ved B in e n 36) ; da h a n ejede d e t sto re S te n h u s paa
H jø rn e t a f K læ d eb o d ern e og N ø rreg ad e, h v o r d er v a r sto re hvæ lvede
K jæ ld ere, er d e t d ette H u s, d er m enes og som h a n h a r g iv et N avn
I