220 / 411
2 1 2
Kokke.
J o h a n B ek, der da søgte om B o rg ersk ab , ikke h avde tje n t h e r 28).
A f frem m e d N a tio n a lite t v a r ogsaa Y in h a n d le r D avid C o u rto u t, der
næ vn es ved sam m e T id.
I » Je a n de F ra n ce « (3, 1) sig er J e a n , a t h a n vil spise til M id
dag hos P ech e, og P ie rre sp ø rg er, om h a n ikke vilde h e lle r spise hos
M ester Ja k o b , h v o r m a n fik b e d re M ad for b illig ere P ris. M en dette
v il J e a n ikke, alen e d e t d anske N a v n a fsk ræ k k er h am ; »dersom del
in g en fran sø sk K ok v a r i B y e n , m a a tte je g svelte ih jel« , h vo rtil
P ie rre spy d ig b em æ rk e r: »det er sa n d t, M aden sm ag er vel hos
de franske, eftersom m a n fa a r saa lid t alle T id er, th i in te t op
v æ k k e r m e re A p p etiten , end n a a r d er e r k u n lid t i F a d e t.«
H an
g jø r d erefter o pm æ rk som p aa, a t d er er en an d e n fra n sk K ok ved
N a v n Cabo. I » Je a n de F ra n sc « (2, 3 ) sig er M a rth a, a t h u n har
tje n t hos den fransøske K ok i P ile s træ d e ; d enn e sid ste v a r ingen
an d en end E tie n n e C apion, d er i S k a tte liste n for 1717 kaldes
M onsieur C a p in n , fran sk K o k ; h a n boede i n u væ ren d e N r. 8 i
P ile stræ d e , ligesom ogsaa næ ste A a r; m e n 1722, d a K om ed ien blev
sp illet, v a r M a rth a s forrige P rin c ip a l D ire k tø r fo r de d anske Skue
sp il (se senere).
A f disse S p ise væ rter h a r P ech e ikke k u n n e t fin d es; d er boede
vel p a a h in T id i P ile stræ d e (n u væ ren d e N r. 11) en E tie n n e Peche,
d er v a r F lo rvæ v er, m e n h a n ang iv es ikke som a n d e t; m aask e er [det
Y in h a n d le r Bex, hvis N av n J e a n de F ra n c e g iv er en fran sk F o rm .
M ester Ja k o b m aa have v æ re t en vel a n se t dan sk S p isevæ rt; i
»R epubliken« (1, 13) siger H e n rik : » Je g vil id ag spise hos Mester
Ja k o b , d er faa r jeg e t go d t M a a ltid for m in e P en g e , og h v is han
ogsaa er b leven P o litik u s, k a n je g i d e t rin g e ste komm e til a t spise
frit. A dieu saa læ nge, gak du k u n s in d og spis dine Æ rte r, idag
sm ag er m ig in te t u d en K a p u n er« . I »M oralske T an k er« (1744 ) taler
H o lb e rg S. 37 om »Ødere, h v is Sk aal m ed Æ rb ø d ig h ed b liv e r d rukk et
p a a de G jæ stebude, som ikke k o ster h am selv en S k illing , m e n som
sk e r alene p aa en N o rd ru p s, en T u jo n s og en M ester Ja k o b s B ekost
n in g , hvilke in g en T ak bekomm e derfore, m en n y d e alene R e t og
Æ re til a t k ræ ve P e n g e for de fo rsk u d te Y arer« . H a n k a n væ re den
K o k Ja k o b G otske, d er boede i n u væ ren d e N r. 21 i D ybensgade.
P ie rre C abot næ vn es 1714 som Y in h a n d le r29), m e n 1717 som
T h e sk jæ n k e r og boede i A dm iralg ad e (n u væ ren d e N r. 18 og 2 0 ), senere
næ v n es h a n i fø rstnæ v n te E g en sk ab som boende i n u væ ren d e Nr.