284 / 411
276
Bankerot.
Den 16. Oktober 1727 ere udaf de saakaldte kgl. autoriserede
Pengesedler atter paa Kjøbenhavns Raadstue opbrændte til den Summa
af 40,000 Rd., som saa mærkelig har soulageret Undersaatterne, at
ringe Porskjel nu for Haanden findes imellem de autoriserede Penge
sedler og den kurante Mønt«.
De ved saadanne Pengekriser fremkaldte Porhold var følgelig
Manges Ødelæggelse, ligesom Spekulanter kunde erhverve sig Formuer,
men uagtet disse Forhold var Byen i det hele i Velstand, hvorom
den store Luxus vidner. Grunden dertil maa være den, at Leveran
cerne til Hæren har frembragt saa meget større Omsætning.
I »Den pantsatte Bondedreng«-'(1, 2) er Leerbeutel en forgjældet
Mand, for hvem Pernille i Regyndelsen kun har det ene Raad at
spille Bankerot endnu en Gang, hvilket han ogsaa er meget villig til,
naar han kun har Rejsepenge. Hvis han nemlig ikke forlader Byen,
udsætter han sig for at sættes i Slutteriet.
En Kjøbmand Henrik Schrøder flygtede i en kritisk Stund til
Kjøge, hvorfra han meddelte Byfogden sin Fallit i følgende Brev, da
teret 5. April 1713:
Ȯdle Hr. Byfoged!
For ethvert ærligt og redeligt Gemyt er det vel den største
Chagrin ikke at kunne gjøre saa fuldkommen Rigtighed for sig og
med prompte Betaling fornøje sine Kreditorer, som man ønskede, og
der alle, som kjender mig, ikke med Billighed skal kunne sige Andet,
end jeg jo til Dato altid har stræbt at holde min Kredit hos brave Folk
vedlige, men nu formedelst disse vanskelige Tider ikke finder min
Kasse saa tilstrækkelig at kunne indfri 2 solgte norske Vexler paa
England, som med Protest er tilbagekommen, saa gaar det mig ikke
lidet til Hjærtet, idet jeg for at undfly den Tort, som muligt samme
Manquement af prompte Betaling min Hærværelse vilde paakaste,
maa holde mig fraværende og saaledes forlade Hus og Hjem og her
med bede, at ædle Hr. Byfoged vilde behage at umage sig til mit
Hus og Bo i Kompagnistræde, det paa sit Embeds Vegne forsegle og
dermed videre omgaa, som Lov og Ret medfører. Rekommenderende
mig i det Øvrige saa vel i ædle Hr. Byfogeds som andre honette
Folks ræsonable Omdømme ved denne min Retirade, da Gud og min
rene Samvittighed kan vidne med mig, det jeg aldrig har været eller
er intentioneret at besnelle min Næste, men min allerstørste Glæde
er og har været ar fornøje Alle og Enhver, som kunde have noget