![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0289.jpg)
N iirnbergere. Galanterikræmmere.
281
de ikke havde anden stor Hnsnæring, saa stod de sig dog saa godt, at
»En har 2 å 3 Lejekareter, En 6 å 7 Malkekør, En sit skjønne Brænde
vinsbrænderi og Ølsalg«; »naar de kommer ikkun som nogle Bønder
karle herover, der hverken har lært Handelen eller andre Haand-
yærker, saa sidde de saaledes og inden faa Aars Forløb blive til rige
Mænd«.8) Disse jydske Hosekræmmere kom til at spille en Bolle
i Handelstandens Historie, thi en Mængde af dem lagde Grunden til
store Handelshuse.
Yed Politiforordningen af 22. Oktbr. 1701 var det forbudt 'at
løbe omkring i Husene med Yarer. Alligevel gav Magistraten Sedler
til adskillige fattige Folk med Tilladelse til at sælge ostindiske Yarer
og hvad der fabrikeredes her i Staden; samme Tilladelse var givet
til adskillige Glaskræmmere og Nürnbergere, som handlede med
Landkort og andet Smaatøj, da de- gav bedre Kjøb end andre, men
Magistraten lovede i en Skrivelse af 29. Maj 1715 saavidt muligt
igjen at inddrage disse Sedler. I »Det arabiske Pulver« (Sc. 8) om
tales, at »disse Nürnbergere pleje allevegne at sidde paa Torvet«.
Det var som en særlig Levevej at være Nürnberger, saaledes boede
ifølge Skattelisten 1717 2 saadanne i Hyskenstræde, og endnu imod
Slutningen af Aarhundredet gaves der særligt Borgerskab paa at
være Nürnberger.
1723 blev 2 Nürnbergere indstævnede af Isenkræmmerne for
ulovlig Handel; Magistraten tilbød dem at lade oplægge deres Yarer
paa Kræmmerkompagniet, hvorfra de saa i Løbet af 6 Uger hver
Mandag og Torsdag maatte sælge dem, hvorpaa de skulde forlade
Landet; de burde efter Magistratens Mening have søgt Borgerskab
paa Handel, som ikke gik Isenkræmmerne for nær, nemlig med
Landkort, Kobberstykker, Marmor- og Alabastbilleder og deslige Yarer
fra Nürnberg, der ikke vedkom noget Lav. De havde iøvrigt flere
Aar handlet her i Kompagni med en afdød Nürnberger Komanus.9)
De ny Moder medførte Indførsel af mange Yarer, der ikke
nævnedes i de gamle Bestemmelser om, hvad enhver maatte handle
med, og derfor opkom der mange Slags ny Handlende, som man i
Grunden var forlegen med, idet de paa den ene Side vel gjorde
Indgreb i en eller anden Næringsvej, men paa den anden Side ikke
kunde undværes, da Byens egne Handlende ikke indforskrev de Yarer,
som Publikum ønskede.
Dette var især Tilfældet med Galanterihandlerne. Inden der