295 / 411
gerskab, at gaa omkring i Byen og paa Landet med Taboletkram,
bestaaende af Knive, Saxe og »adskillige til Taboletkram hørende smaa
Sager«. Taboletkram er det samme som Galanterivarer.
I Anledning af, at en døbt Jøde 1720 søgte om Bevilling til
at ombære en Kollekt, for at ban kunde nedsætte sig som Destillatør,
begrunder Etatsraad Slange det utilraadelige beri paa følgende Maade :
»Jeg formener, at det bør barn plat afslaas, thi 1) kjende vi
de omvendte Jøders Maner; naar de har ladet sig døbe, saa er del
ingen slemmere til at bedrage Kristne end de. 2) Maa det ende-
ligen være en Staadere eller Prakkere, saasom ban ikke bar saa
meget, at han kan kjøbe en Tønde Rug eller Byg til at brænde Brænde
vin af, uden at han først skal have en Kollekt; saadant nægtes ind
fødte Kristne. 3) Ved saadanne Kollekters Bevillinger lider vore
egne Fattige Skade, saasom Indbyggerne blive modvillige derover at
give det, som de skal give til vore egne og nødlidende Fattiges
Underholdning«. 15)
Ingen Jøde kunde vise sig paa Gaden uden at blive forhaanet.
Dette ser man af en Politiplakat af 5. Maj 1727. Den jødiske Na
tions Forstandere havde vemodigst besværet sig over, »hvorledes uagtet
de kgl. allernaadigste dem og deres Nation forundte Friheder samt
meddelte borgerlige Rettigheder, for saa vidt de for sig og Familie
som edsvorne Borgere samme billig kan paastaa dem nyttig og til
Beskjærmelse, adskillige gemene og ryggesløse Folk dog sig skal
understaa, endog paa offentlige Gader og Steder herudi Staden og
om høj Dag, hvem de af den jødiske Nation især maatte kunne an
træffe, ej alene ved Ordskjælden, men og med Hug og Slag samt
Stem og Dyndkasten at begegne«.
26.
Marts
1725
udstædtes en Raadstueplakat, at Jøder vel
maatte holde kristne Tjenestefolk, hvilket en kort Tid havde været
dem aldeles forbudt, men kun af Kvindekjønnet, naar de var over 50
Aar, og af Mandkjønnet, naar de var over 30 Aar.
»Maa der
foruden de af den jødiske Nation under haardeste Straf ej understaa
sig nogen af de i deres Tjeneste værende kristne Domestikker til deres
jødiske Tro at forlede eller dem i deres Kirkegang og Gudsfrygt at
forhindre, ikke heller fordriste sig, de kristne Tjenestefolk til anden
Gjerning paa Sabbater og Festdage end paa de andre Dage at tvinge
eller dem i deres Ceremonier at tjene, men de skal langt mere være
forpligtede paa deres Forsoningsfest og naar de holde deres Paaske,
Jøder.
287