![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0293.jpg)
Tid, da alle andre Mennesker var skjægløse, komiske Personer, som
det knnne lønne sig at indføre paa Scenen talende deres hebraisk-
tydske Dialekt. Dertil kom, at de var almindelig ilde sete, for en
Del paa Grund af religiøse Fordomme, men især paa Grund af deres
Næringsvej, der bestod i Pengeomsætninger mod høje Procenter og
Handel med gamle Sager. Byen blev fra Tid til anden oversvømmet
af jødiske Skarer, uagtet der var Forbud mod at nogen kom hertil,
med mindre han kunde bevise, at han mindst ejede 1000 Kdl. Yed
et Reskript af 2. Septbr. 1726 blev det forbudt nogen Jøde at ned
sætte sig her, uden han til Byens Pryd opbyggede visse Fag Hus
Jøder.
2 85
Jøder. Efter Tegning i oldn. Museum.
eller indrettede et (Jldmanufaktur, og til Forsikring herfor skulde
stilles 1000 Rdl.’s Kavtion. Hvis nogen opholdt sig her uden kgl.
Lejdebrev, skulde han bøde 1000 Rdl., og havde han dem ikke, straffes
paa Kroppen eller arbejde paa Bremerholm. Indtil den Tid var
Straffen for saadanne Jøder den meget haardere at arbejde i Skub
karren i Kastellet. I Politiprotokollerne findes mange Sager, som
viser, hvorledes Politiet gik paa Jagt og ogsaa fangede mangen fattig
Jøde, der foregav at være i Besøg hos Slægtninge eller paa anden
Maade troede at kunne undgaa det strenge Paabud.
Anledningen til dette nysnævnte Reskript var den, at Magistra