290 / 411
2 8 2
Galanterikræmmere.
nedsatte sig saadanne, var det den franske Gesandt, der førte Oplag
af parisiske Yarer hertil, og hans Tjenere holdt Udsalg i hans Hotel,
hvor Damerne kom og kjøbte Vifter, Masker, Haarpynt, Baand og
desl., ja man kunde sende Bud til hans Hus og hente fransk Brød
og Yin; det første skulde man dog bestille 24 Timer i Forvejen.10)
Det er næppe før kort efter Pesten, at der nedsatte sig Galan
terihandlere her, men fra den Tid af udstedtes mange kgl. Privile
gier for saadanne. Det hedder oftest i deres Privilegier, at de maa
handle med hvad der sædvanlig handles med i Galanteriboder. Et
Privilegium af 11. Decbr. 1722 er dog noget udførligere, thi det
hedder deri, at Handelen ikke maatte udstrækkes til andet end Ga
lanterikram og mestendel skal bestaa i Handsker, Vifter, Hovedsæt,
syede Halsklude, Tørklæder, Baand, Plumager, Etuis og saadant
Smaatøj, som i de andre Galanteriboder plejer at sælges, og det var
ikke tilladt at sælge hele Stykker Lærred eller Kniplinger, uden for
saa vidt de var benyttede i de syede Yarer eller Klædebon. En
anden fik Tilladelse til i Galanteriboden at sælge Konfekturer, Li
kører, italienske, Champagne og Bourgogne-Vine, men ingen andre
Slags Yin, og en tredje maatte sælge The, Kaffebønner, Silke og
adskillige smaa Galanterier som Pudderdaaser og Foderaler. u )
Keiser fortæller fra Ildebranden 1728, hvorledes paa Amager
torv »var sal. Madame Petersens Gaard, hvori befandtes en meget
prægtig Galanteribod med mange herlige Sager«; det er denne Gaard,
hendes Søn ombyggede og oprettede til »Petersens Kloster«.
Hovedpersonen i »Den Vægelsindede« var Enke efter en Galan
terikræmmer, og det ses af Komedien, at der var mangfoldige af dem
(3, 3). Haar Helene vil betegne, hvor hun bor (2, 3), siger hun, at
hun sidder i en aaben Bod, og Pernille siger (2, 5): »Madammen
kommer, jeg maa aabne Boden«. Galanterihandlerne har imidlertid
ikke siddet i Boder paa Gaden, thi næsten alle Udbygninger var
paa den Tid afskaffede. Formodenlig har det været en Forstue,
hvoraf flere paa den Tid i Synsforretninger siges at benyttes som
Bod, som man har benyttet, det vil med andre Ord sige en Stue
butik med Indgang lige fra Gaden, hvad man dengang ikke kjendte
til, men som nu er det almindeligste; en aaben Bod er det samme
som en aaben Butik og er en fransk Skik, der maaske først er hid
ført af disse Galanterihandlere.
Senere blev Privilegierne noget udvidede, saaledes fik Claudi