300 / 411
2 9 2
Jøder.
Den religiøse Uvilje mod Jøderne endte med, at det i Maj
1728 blev befalet Jødernes Ældste at lade nogle af deres Nation hver
Gang give Møde i Vajsenhuset, naar Missionskollegiet lod dem tilsige
og lod bolde Foredrag om den kristelige Keligion. De tilstedeværende
Jøder opfordredes da til at fremkomme med deres Modgrunde. Dog
fremhævede Kongen udtrykkelig, at det ikke var Meningen at udøve
nogen Tvang, men kun at gjøre et Forsøg paa med Sagtmodigbed at
overbevise dem om deres Vildfarelser. Vajsenhusets Brand 1728
gjorde dog en Ende paa disse Møder, der var til stor Plage for Jø
derne.
En uhyre Forargelse vakte Aaret efter Prokurator Jens Gede-
løches Overgang til Jødedommen, der først blev bekjendt efter hans
Død, hvorpaa det blev befalet, at han skulde optages af sin Grav paa
Garnisons Kirkegaard af Jøderne eller af Natmanden og hans Folk
og føres til Jødernes Kirkegaard, og der blev anlagt Sag imod Jøden
Henrik Israel, der skulde have forført Jens Gedeløche. Politimesteren
Hans Himmerich, en brutal Person, gik derpaa frem imod Jøderne
paa den hensynsløseste Maade, men Kongen afværgede strax dette og
tillod dem endog at lade Gedeløches Lig igjen føre bort fra deres
Begravelsesplads og nedsætte ham udenfor denne mod en Afgift til
Fattigvæsenet18).
I »Den politiske Kandestøber« (3, 4) siger Henrik, at han vil
komme til at se ud som en Jødepræst, naar han faar sin Mesters
Kjole paa, der naaede ham til Hælene. I »Maskeraden« (3, 5) er
Henrik klædt som en Jødepræst med et langt sort Skæg. I »Den
ellevte Juni« (3, 1) fremkommer en Jøde paa Børsen, der er Vexel-
lerer, men Holberg fremstiller ham i et gunstigere Lys end en kristen
Kjøbmand, der tog endnu højere Procent; denne Jøde gjør forresten
opmærksom paa, at han ikke er nogen »Smautz«, hvilket var Øge
navn for de tydske Jøder, men at han er en portugisisk Jøde, hvilke
var de første, der kom ind i Landet og var ganske anderledes ansete,
ligesom de ogsaa var mere velstaaende. I »Ulysses« (5, 5) udlejer
Jøder Maskeradeklæder. Jøden i »Didrich M'enschenschreck« er
sikkert en fortrinlig Tegning af Datidens Jøders Tale og Maade at
være paa.
Holberg er iøvrigt ikke uvillig stemt mod Jøderne; han skriver
saaledes om dem19): »Hvad sig anbelanger de Jøder, som have faaet
Tilladelse at bo paa visse Steder udi Kongens Higer og Lande, da