![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0303.jpg)
Haandværkslav.
2 9 5
Imellem Næringsdrivende, hvis Næring berørte hinanden, kom
det ofte til Haandgribeligheder. Der klagedes saaledes til Politi
mesteren, at naar Hyrekuskene mødte Portechaiser, »endskjønt Ku
skene af Portørerne bliver tilraabt, anstille merbemeldte Kuske sig dog
saa modvillige, at de hverken vil holde stille, ej heller til Side kjøre«,
hvorved »Portørerne saa vel som og hvem der af Chaiserne sig lade
betjene, stilles ofte i største Fare paa Liv og Helbred;« derfor fik
Kuskene ved Politiplakat af 31. Marts 1727 Tilhold om ved saa-
danne Lejligheder at kjøre til Side eller holde stille.
Hyrekuskenes Stilling var temmelig fri Næring. De klagede
1723 over, at mange unge Karle, der havde tjent dem et eller to
Aar, havde faaet Kredit til at kjøbe en Karet og et Par Heste og
nu drev Næringen, at mange Urtekræmmere, Hørkræmmere, Smede,
Remsnidere, Bagere og Rebslagere ja endog Yognmænd holdt Hyre
kareter, hvorfor de søgte om at faa et Lav, saa ingen i Fremtiden
uden de maatte holde Kareter eller Chaiser.25) Dette bevilgedes ikke.
1729 fik 2 Hjulmænd, der ikke kunde fortjene Brødet paa Grund af
Haandværkets slette Tilstand, Tilladelse til at holde Hyrekareter imod
at anskaffe hver en Yogn til Bortførelse af Renovation.26)
Mange af Haandværkernes Klager var følgelig vel begrundede.
Yed kgl. Bevilling blev mangen Udlænding, der aldrig havde været
i Landet før, end mindre lært Professionen hos en indenlandsk
Mester, benaadet med Lavsret, og tilmed kunde en saadan Person
opnaa særegne Rettigheder fremfor sine ny Lavsbrødre. Fornemme
Standspersoner optog Haandværkere iblandt deres Tjenerskab, der
altsaa beskyttede af Liberiet kunde udøve en temmelig fri Næring.
Saaledes klagede Skræderne 1720 over »at mange af Ministrene, for
uden en Skrædersvend, der bærer deres Liberi, endog har 2 å 3
Svende i deres Gaarde sidder og arbejder, at mange Officerer og
andre bruger militære Personer til at sy baade Munderinger og an
dre Klæder med Guld og Sølv skrammererede; Militærpersoner selv
arbejde baade for Borgerskabet og andre, som ved mange Inkvisitioner
er blevet befundet, men dog ikke remederet; ved saa mange Fri-
mestere, hvis Tal beløber sig til 16 å 18, der lidet eller slet intet
svares enten til Deres Majestæt eller Staden.«27)
Parykmagerne søgte ofte men forgjæves om Tilladelse til at danne
et Lav, »thi vi ere saa elendige med vore Drenge og Folk, at vi ej
kan have dem udi nogen Ave og Tvang og maa tage imod den Op