Previous Page  305 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 305 / 411 Next Page
Page Background

Haanclværkslav.

2 9 7

Artikler fandt Magistraten i Kandestøberens Protokol og fandt dem

altfor nærgaaende og ubillige og forbød Overholdelsen af denne Over­

enskomst; den truede i modsat Fald med at angive dem for Kongen.

Hvis Lvbækkerne da vilde nægte at antage de Svende, der ber var

udlærte, skulde man kun angive det for Magistraten, der saa vilde føre

Sagen for Kongen, der nok skulde vide at holde Lybækkerne fra at

gjøre Indgreb i hans souveræne Myndighed.31)

Ligesom de tydske Lav vilde hævde sig en Overhøjhed over de

kjøbenhavnske, saaledes forsøgte disse igjen at tiltage sig en lignende

Eet over Lav i yngre Byer. 1723 klagede Bogbinderne i Kristiania,

der 1702 havde faaet kgl. Bevilling paa fri Boghandel, over at Bog­

binderlavet i Kjøbenhavn havde paastaaet, at en Bogbinder F. J.

Brun skulde lade sig indskrive i deres Lav og yde det Bidrag, da

hans udlærte Drenge ellers ikke vilde blive betragtede som Svende;

det havde forbudt ham at forskrive Svende fra Kjøbenhavn uden først

at anmelde det hos Oldermanden der og forlangte, at han skulde be­

tale Oldermanden til Ind- og Udskrivning af hver Dreng 2 Siet­

daler og for Svendene efter Behag. Magistraten fik derfor 12. Marts

1723 Befaling til alvorlig at foreholde Lavets Oldermand og Mestere

deres formastelige Forhold og true dem med Fortabelse af deres

Lavsrettighed32).

Hvor farligt det var for Borgerne at klage over Avtoriteter,

ses af følgende Bønskrivelse til Kongen fra Slagterlavet af 9 August

1720:

'»V i fattige Borgere og samtlige Slagtere er alle i den aller­

underdanigste Forsikring, at Eders Majestæts højpriselige Uaade imod

os Undersaatter er langt større, end at Eders Majestæt nogensinde

skulde se vores Ruin og Undergang, thi vi ser daglig, med hvad

kongelig, om det maa siges, faderlig Omhyggelighed, Eders kgl. Maje­

stæt sørger for Deres Undersaatters Velstand og Forfremmelse, idet

saa sunde og højnødvendige Forordninger Tid efter anden til det ge­

mene Bedste bliver publicerede, saa enhver retsindig Undersaat med

største Glæde og Hjærtens Fornøjelse priser sig lyksalig under saa

naadig Konges Forsorg og Regjering.

»Men derimod er dette beklageligt, at uretfærdige Mennesker

under Billigheds Prætext tør understaa dem at gjøre tvært imod

Loven og Forordninger og ej anser, at Undersaatterne derved imod

Eders Majestæts allernaadigste Vilje bliver ruinerede, naar ikkun egen