305 / 411
Haanclværkslav.
2 9 7
Artikler fandt Magistraten i Kandestøberens Protokol og fandt dem
altfor nærgaaende og ubillige og forbød Overholdelsen af denne Over
enskomst; den truede i modsat Fald med at angive dem for Kongen.
Hvis Lvbækkerne da vilde nægte at antage de Svende, der ber var
udlærte, skulde man kun angive det for Magistraten, der saa vilde føre
Sagen for Kongen, der nok skulde vide at holde Lybækkerne fra at
gjøre Indgreb i hans souveræne Myndighed.31)
Ligesom de tydske Lav vilde hævde sig en Overhøjhed over de
kjøbenhavnske, saaledes forsøgte disse igjen at tiltage sig en lignende
Eet over Lav i yngre Byer. 1723 klagede Bogbinderne i Kristiania,
der 1702 havde faaet kgl. Bevilling paa fri Boghandel, over at Bog
binderlavet i Kjøbenhavn havde paastaaet, at en Bogbinder F. J.
Brun skulde lade sig indskrive i deres Lav og yde det Bidrag, da
hans udlærte Drenge ellers ikke vilde blive betragtede som Svende;
det havde forbudt ham at forskrive Svende fra Kjøbenhavn uden først
at anmelde det hos Oldermanden der og forlangte, at han skulde be
tale Oldermanden til Ind- og Udskrivning af hver Dreng 2 Siet
daler og for Svendene efter Behag. Magistraten fik derfor 12. Marts
1723 Befaling til alvorlig at foreholde Lavets Oldermand og Mestere
deres formastelige Forhold og true dem med Fortabelse af deres
Lavsrettighed32).
Hvor farligt det var for Borgerne at klage over Avtoriteter,
ses af følgende Bønskrivelse til Kongen fra Slagterlavet af 9 August
1720:
'»V i fattige Borgere og samtlige Slagtere er alle i den aller
underdanigste Forsikring, at Eders Majestæts højpriselige Uaade imod
os Undersaatter er langt større, end at Eders Majestæt nogensinde
skulde se vores Ruin og Undergang, thi vi ser daglig, med hvad
kongelig, om det maa siges, faderlig Omhyggelighed, Eders kgl. Maje
stæt sørger for Deres Undersaatters Velstand og Forfremmelse, idet
saa sunde og højnødvendige Forordninger Tid efter anden til det ge
mene Bedste bliver publicerede, saa enhver retsindig Undersaat med
største Glæde og Hjærtens Fornøjelse priser sig lyksalig under saa
naadig Konges Forsorg og Regjering.
»Men derimod er dette beklageligt, at uretfærdige Mennesker
under Billigheds Prætext tør understaa dem at gjøre tvært imod
Loven og Forordninger og ej anser, at Undersaatterne derved imod
Eders Majestæts allernaadigste Vilje bliver ruinerede, naar ikkun egen