310 / 411
3 0 2
Lavsceremonier.
siger: »taal det af mig og af ingen anden«, hvoraf en fornuftig Mand
vel ser, at det forbudte at slaa igjen ikke utydelig bliver lært og til
ladt mod Øvrighedens Befaling.
»Nu er den forhenværende Konøgle Svend. Han bliver derpaa
under Klangen af Trompeter og andre Instrumenter bragt ind i Stuen
til Svendene, hvor Velkomsten bliver bragt ham til at drikke ud
under naragtig Tale, og han faar da ogsaa et Tegn og en skreven
saakaldt Haandværker G-ewonheit, i hvilken der staar saa mange lat
terlige, taabelige og naragtige Ting, som næsten umulig kan optegnes
her for deres Vidtløftigheds Skyld. Kjendte Deres kgl. Majestæt hele
den Afskyelighed, De vilde umulig taale den«.
Med Hensyn til andre Ceremonier beretter samme Mand: »Naar
en Fremmed sidder (i Lavshuset), spørger Skafferen: Also mit Gunst!
Hvad har Mestere og Svende befalet Eder? Svar: Also mit Gunst!
Mestere og Svende har befalet mig, jeg skulde venlig hilse Mestere
og Svende paa Haandværkets Vegne, de der er ærlige i Haandværket,
men de der ikke er det, af dem skulde jeg tage Penge eller Penges
Værd og hjælpe at gjøre dem ærlige, trække dem ved Haarene op
paa Bordet, fra Bordet til Bænken, fra Bænken til Bordet, indtil de
begjærer at blive ærlige, derefter sætter jeg dem med mig op ved
Bordet og drikker med dem en god Kande 01 eller Vin og lader dem
dermed være ærlige Svende. Also mit Gunst«.
»Naar En søger Arbejde, bliver han spurgt: Also mit Gunst
Hvad er hans Begjær, at han har sendt Bud efter mig og mine Med-
geseller. Er hans Begjær at bese Staden eller er hans Begjær at
drikke en Kande 01 eller Vin med en ærlig Mester og Svende, eller
er hans Begjær at arbejde 14 Dage hos en ærlig Mester, saa kan han
give mig saadant at forstaa. Also mit Gunst. Herpaa svarer den
Fremmede, ligesom der er spurgt. Naar der siden skal tilsiges Ar
bejde, forkyndes dette med disse Ord: Also mit Gunst! Saa har jeg
været ude efter Eders Begjær og min Formue, saa takker alle Mestere
tilsammen. Er Pungen vel spækket og Skoene vel flikkede, saa er
det godt at vandre, dog har endnu en betænkt sig ved Navn N. N.
Saafremt I vil tage til Takke med en fattig Mester, saa ønsker jeg
Eder megen Lykke til den Mester. Also mit Gunst.«
»Dette og meget mere maa enhver vide fuldkommen, at intet
Ord fattes deri, saa fremt han vil passere for en ærlig Svend, og der
over holder man saa nøje, at den hæftigste Strid kan opstaa over den