307 / 411
Haandværkslav.
299
Beretning, de kan ej hjælpe os, saasom Kommercekollegium vil saa
have det, at Borgerskabet skal ødelægges. Yel er Kommercekollegium
derom tilskrevet, men de har ikkun givet Magistraten et slet Svar,
vil vi se os frelste, men vi søge det direkte hos Hans Majestæt.
Altsaa indflyr vi i allerdybeste Underdanighed for Eders Majestæts
Trone, at vi fattige Undersaatter dog i disse vanskelige Tider for et
eneste Menneskes Skyld ej ganske skal ødelægges og nødes til at
tigge, men at vi maa blive befriet fra Politiet og dets haarde Med
fart og aleneste nu som tilforn dependere af vores retsindige Magi
strat, som allerbedst kjender Borgerskabets Lejlighed, og at vores
forrige Frihed, som Anno 1673 d. 20. Marti allernaadigst er udgivet af
salig og højlovlig Ihukommelse Kong Christian den Femte, allernaadigst
af Eders kgl. Majestæt maa blive konfirmeret og at alle andre, som ikke
henhører til Slagterlavet, maatte blive afskaffede. Yi har slet intet at
klage paa den gode Hr. G-ehejmeraad Kosenkrantz, thi han var ej
tilstede, da den sidste Dom d. 31. Maji sidstafvigte blev afsagt, men
med største Respekt for hans før beviste Retfærdighed og Haand-
hævelse, men vi har aleneste at klage paa Forpagteren Sprøiter, hvil
ken er sat til Alles Ruin og Fortræd, thi de andre gode Herrer ved
Kommercekollegium gjør den største Synd, at de i saa store Poster
konniverer med ham og saaledes paa hans løse Angivelse uden videre
Bevis tildømmer os at give ham saa godt som en aarlig Skat; i den
Sted Eders kgl. Majestæts allernaadigst paabudne Skatter maa staa
ubetalte, bliver disse Bøder exekverede. Hvorfor vi endnu som til
forn allerunderdanigst beder, at vi for saadan haard Medfart aller
underdanigst maatte vorde forskaanede, som skal forbinde os at leve
Eders kgl. Majestæts vor allernaadigste Arvekonges og Herres aller
underdanigste tro Undersaatter« 33).
Det viste sig, at Magistratens anførte Ytringer var opdigtede af
den, der havde ført Skrivelsen i Pennen, om at Kommercekollegiet
ikke vilde gaa ind paa Slagternes Opfattelse ¡af deres Forpagter. Dette
var jo i og for sig strafværdigt, men værre var det, at Beskyldningen
væsenlig var rettet mod en af Kongen beskikket Øvrighed, hvorfor de
Skyldige var hjemfaldne til Straf efter Lovens Pag. 1001 7 Artikel;
da Magistraten dog ikke mente, at det var Kongens Yilje at straffe efter
Lovens Strenghed eller at de gode og høje Herrer i Politi- og Kom
mercekollegiet vilde se det hele Lav ruineret og beskæmmet, bestemtes
det efter dens Indstilling 10. Febr. 1721, at Oldermanden og alle